Annonce
Bjerringbro Avis

Igen nej til søndagsåbent på genbrugsstationen

Borgerne holdt i kø, da Revas i januar 2017 åbnede den nybyggede Bjeringbro Genbrugsstation. Arkivfoto: Foto: Morten Pedersen.
Klima- og miljøudvalget afventer ny affaldsplan

Bjerringbro: Hvorfor har genbrugspladsen i Bjerringbro lukket om søndagen?

Det spørgsmål har mange stillet sig selv gennem flere år. Politikerne i klima- og miljøudvalget har diskuteret sagen flere gange, uden at det ændrede på noget. Og det blev også et nej til søndagsåbent, da sagen var på udvalgets dagsorden torsdag.

- Vi ville ønske, at vi blot kunne sige, at nu holder vi søndagsåbent. Men det er ikke så enkelt, for der en ny affaldsplan med et nyt takstsystem på vej, hvor der også bliver nye krav til sortering, og den vil vi gerne vente på, siger formanden for klima- og miljøudvalget Stine Damborg Hust (K).

Annonce


Vi ville ønske, at vi blot kunne sige, at nu holder vi søndagsåbent. Men det er ikke så enkelt, for der en ny affaldsplan med et nyt takstsystem på vej, hvor der også bliver nye krav til sortering, og den vil vi gerne vente på.

Stine Damborg Hust (K). fmd. for klima- og miljøudvalget.


- Hvis vi siger ja til søndagsåbent på Bjerringbro Genbrugsstation, kan vi risikere, at vi skal ændre på det igen, når den nye affaldsplan kommer. Så det er bedre, at vi venter på en ny og samlet plan, før vi siger ja til at holde søndagsåbent i Bjerringbro. Og der skal jo også være økonomi i at åbne Bjerringbro Genbrugsstation om søndagen, tilføjer hun.

Der er udarbejdet fire forslag til søndagsåbent. Hvis udvalget havde sagt ja til søndagsåbent i Bjerringbro, kunne det ifølge oplægget først træde i kraft fra 1. januar 2022, altså om godt et år.

Model 1 var at holde søndagsåbent klokken 10-18 hele året. Det ville betyde en gennemsnitlig takststigning for alle tilmeldte virksomheder på cirka 35 kroner om året og 11 kroner for private husstande.

Model 2 gik på at holde søndagsåbent klokken 10-18 i sommerhalvåret. Takststigningen var  henholdsvis 19 kroner for virksomheder og seks kroner for private.

Model 3 var søndagsåbent klokken 9-16 hele året med en ugentlig lukkedag og reduceret lørdagsåbent klokken 9-16. Takststigning for virksomheder var på 22 kroner og syv kroner for private.

Den fjerde og sidste model var søndagsåbent hele året klokken 9-16  med en ugentlig lukkedag og reduceret lørdagsåbent klokken 9-16 samt reduceret weekendåbningstid på Viborg Genbrugsstation klokken 9-16. Denne model ville medføre en gennemsnitlig takststigning for  tilmeldte virksomheder på cirka 21 kroner om året og seks kroner for private.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce