Annonce
Bjerringbro Avis

Indkøbsnet er et hit hos nørklere

Indkøbsnet er det store hit hos nørklerne i Røde Kors Thorsø-Ulstrup afdeling, fra venstre er det Liss Faurskov,  Birgit Konge Koldbæk og  Grethe Østergaard, Alle tre er flittige nørklere.  Privatfoto
Røde Kors Thorsø-Ulstrup afdeling har 60 flittige nørklere.

Ulstrup: At man efterhånden skal betale for poser i mange butikker betyder, at hjemmelavede indkøbsnet er blevet populære. Det har også smittet af på aktiviteterne i nørklegruppen i Røde Kors Thorsø-Ulstrup afdeling.

Ved sæsonafslutningen forleden deltog 30 af foreningens 60 nørklere, og foruden børnetøj og de traditionelle tæpper, som nørklerne normalt strikker og hækler, så har mange af dem grebet den nye dille med indkøbsnet.

- De "bæredygtige" net bliver lavet af stofrester, gamle gardiner, kasserede duge og andet stof, som vi har fået doneret. Der er mange forskellige indkøbsnet, nogle net er med lang hank, nogle med kort. Nogle er med lommer, nogle er med for. Det er op til den enkelte nørkler, hvordan hun har lyst til at sy dem, fortæller nørkleleder Annegrete Biller.

Annonce

De hjemmesyede net kan blandt andet købes på Ulstrup Bibliotek.

- I øjeblikket har vi to tøjstativer med indkøbsnet til at stå på Ulstrup Bibliotek, hvor man så kan købe et og betale med mobilepay, da man ikke længere får plastposer til de lånte bøger, siger hun, som efterlyser genbrugsmaterialer.


I øjeblikket har vi to tøjstativer med indkøbsnet til at stå på Ulstrup Bibliotek, hvor man så kan købe et og betale med mobilepay, da man ikke længere får plastposer til de lånte bøger.

Annegrete Biller, nørkleleder.


- Da vi er så mange nørklere, og de er flittige, så kan vi altid bruge både garn og stof, hvis kreative sjæle måske har ryddet op i gemmerne og ønsker, at materialerne bliver udnyttet. Det er jo helt i tidens ånd, siger Annegrete Biller og tilføjer, at materialerne kan afleveres i Røde Kors butikken i Ulstrup.

Nørklene mødes normalt hver anden uge i Ulstrup Fælleshus, og første gang efter sommerferien er 11. august.

Foruden mange indkøbsnet var der også stakkevis af tæpper, da nørklerne havde sæsonafslutning. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Veterantræf i Ans

Annonce