Annonce
Bjerringbro Avis

Ingen håndværkere at få: Foyer-byggeri udsat

Det var meningen, at Gudenåhuset skulle have ombygget sin foyer i sommerperioden, men byggeriet er udsat til jul.  Foto: Morten Dueholm
Ingen håndværkere vil have opgaven med at nedbryde og ombygge foyeren i Gudenåhuset.

Bjerringbro: Der er travlt i byggebranchen. Mange har nok hørt om eller endda selv mærket, hvor svært det er at få fat i en håndværker. Også på de store byggerier er det et problem - ikke mindst hos kommunerne der nu oplever, at de ikke kan få tilbud fra byggefirmaerne, når de sender projekter i udbud.

- Der er simpelthen ingen håndværkere at få, siger arkitekt Jørgen Frandsen, der er ansat hos Viborg Kommune i teknisk forvaltning.

Og det er også årsagen til, at ombygningen af foyeren i Gudenåhuset endnu ikke er gået i gang.

Annonce

Oprindeligt skulle byggeriet være igangsat i sommerferien, men opgaven med at nedbryde og genopbygge det store indgangsparti i Bjerringbros kulturhus ville ingen have.

- Vi har haft opgaven i indbudt licitation, hvilket vil sige, at Viborg Kommune har være ude at spørge relevante virksomheder, om de vil byde på opgaven, men ingen har sagt ja, fortæller Jørgen Frandsen.

Han tror på, at det nok skal lykkes, også snarere end senere, men alligevel er ombygningen nu blevet rykket til jul.

- I forbindelse med byggeriet skal gulv og trapper, der er belagt med natursten nedbrydes, og det kommer til, på godt dansk, at svine rigtig meget. Derfor var det besluttet i den oprindelige tidsplan, at nedbrydningen skulle ske i sommerferieperioden, hvor der er færrest brugere af huset og især biblioteket, siger Jørgen Frandsen.

Nedbrydning i ferietid

Den næste ferieperiode er julen, og derfor planlægger man at påbegynde nedbrydningen der - også selvom der nok er mulighed for at få håndværkere før det, ifølge Jørgen Frandsen.

Han erkender, at det er specielt at byggerier, hvor pengene er afsat, bliver udsat - men peger på, at det sker over alt inklusiv på større byggerier, som eksempelvis den nye Overlund Skole i Viborg, der allerede er blevet udskudt et års tid af lignende årsager.

Foyer-projektet i Gudenåhuset, der er en del af helhedsplanen for byfornyelse i Bjerringbro,  koster 2,4 millioner kroner. De 2,1 million kroner kommer fra en konto, der oprindeligt skulle bruges til en kulturpark, der var døbt Ord & Vand, som, inden helhedsplanen så dagens lys, var planlagt til at skulle anlægges rundt om Gudenåhuset.

I forbindelse med byggeriet skal gulv og trapper, der er belagt med natursten nedbrydes, og det kommer til, på godt dansk, at svine rigtig meget. Derfor var det besluttet i den oprindelige tidsplan, at nedbrydningen skulle ske i sommerferieperioden, hvor der er færrest brugere af huset og især biblioteket

Jørgen Frandsen, arkitekt hos Viborg Kommune

Ombygningen af foyeren er et forsøg på at gøre foyeren til et bedre opholds- og aktivitetsrum og forbedre overgangen til Niels Due Jensens Plads.
Samtidig bliver det store rum, der nu kun bruges som et gennemgangslokale, til et mødested - et område brugerne kan opholde sig i.

En af de helt markante forandringer bliver at den store stentrappe omdannes til en trætrappe med siddemuligheder lidt ligesom trappen i Viborgs rådhus.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Tradition og fornyelse ved Egeskovløb

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Byforum indkalder til to vælgermøder

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Genbrug er guld: Hyggen er rykket ind i byens station

Bjerringbro Avis

Fondspenge til to nye fjernsyn

Bjerringbro Avis

Hvis jeg ikke kan gøre det rigtigt - vil jeg hellere vente

Bjerringbro Avis

En beretning fra det kolde nord

Bjerringbro Avis

Ingen lyskunst på bro og i viadukt før foråret

Bjerringbro Avis

Liverpool Academy på dansk græs: Fodbold på engelsk med danske oversættelser

Bjerringbro Avis

'Det er helt overvældende, og jeg bliver så utrolig rørt og stolt': Over 100.000 kroner udløser jubel

Bjerringbro Avis

Alle er forpligtet til at yde en indsats for samfundet

Bjerringbro Avis

Foredrag i Sognehuset i Thorsø

Bjerringbro Avis

Ny vikarierende præst i oplandet

Bjerringbro Avis

Bliv inden døre lørdag 23. oktober!

Bjerringbro Avis

Vælgermøde i Tange

Bjerringbro Avis

Meldte ekskonen til politiet for at have riffel og narko i sit skur: Nu er han fængslet for selv at have gemt det der

Bjerringbro Avis

Flot indvielse af Bogby 8870 Langå

Bjerringbro Avis

Arkæologer fandt unik opbygning i gravhøj

Bjerringbro Avis

Flot pris til lokal butiksleder

Bjerringbro Avis

Kærlighed er...

Bjerringbro Avis

Naturvidenskabernes Hus: Samarbejde, samfundssind og sammenhænge

Bjerringbro Avis

Orgelkoncert i Langå Kirke

Bjerringbro Avis

Det startede med, at de købte en ræv

Bjerringbro Avis

Gigantisk udfordring: Ingen vil være formand i handelsstandsforening

Annonce