Annonce
Bjerringbro Avis

Ingen skolelukninger i Viborg Kommune: Også de mindste folkeskoler overlever, men skoler lægges sammen i færre skoledistrikter

Nogle skoledistrikter fortsætter som hidtil. Eksempelvis Vestervang i Viborg. Arkivfoto.
25 eksisterende skoledistrikter ændres til 16. De mindste skoler i kommunen "overlever", men flere i en decimeret udgave.

Viborgegnen: Kartograferne på rådhuset får i fremtiden nemmere ved at indtegne kommunens skoledistrikter. I hvert fald skal de ikke tegne så mange, for de nuværende 25 skoledistrikter ændres til 16, og de nuværende 27 matrikler, hvorpå der undervises børn i folkeskolealderen, bevares.

Med andre ord: Ingen egentlige skolelukninger i Viborg Kommune.

Det står fast efter et langt møde i børne- og ungdomsudvalget tirsdag. Byrådets tre store partier står bag forliget.

Annonce

Forligspartierne forventer, at besparelsen vil ligge på cirka 22 millioner kroner i 2024 og 30 millioner kroner i 2033.

Opgaven for udvalget blev egentlig lagt fast af det gamle byråd, og den var teknisk set nem nok: Nedbring antallet af skoleklasser, for hvis vi gør det, så kan folkeskolen holde skindet på næsen, lød beskeden, mens politikere så at sige måned for måned kunne kigge på et børnetal, der formeligt raslede ned.

Vanskeligste opgave

"Desværre" skete og sker det samme ikke for antallet af klasser, og det er et problem, fordi staten yder kommunen tilskud på baggrund af antallet af børn og ikke af klasser.

- Skolestruktur er en af de vanskeligste politiske opgaver for et byråd, fordi konsekvenserne af ændringerne kan have stor betydning for den enkelte families hverdag og for lokalsamfundet. Men enten gør vi noget nu, ellers kan vi ikke sikre et skoletilbud med kvalitet for alle, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget Katrine Fusager Rohde (V) og føjer til:

- Med forslaget har vi lagt vægt på at sikre rammerne for en fortsat høj kvalitet i vores fælles skolevæsen, samtidig med at forslag til en strukturændring har mindst mulig konsekvens for den enkelte familie, idet alle matrikler bevares. Besparelsen hentes ved klasseoptimeringer og effektiviseringer i ledelse og administration.

Løsningen er således blevet en model med såkaldte distriktsskoler, hvor typisk to skoler lægges sammen i ét distrikt. Det vil give kommunen mulighed for at placere eleverne i færre klasser, og dermed kan der - det er i hvert fald intentionen - frigives penge til mere kvalitet i den undervisning, der så rent faktisk finder sted i de færre klasser, der som hovedregel koster en million kroner om året.

Hverdagene på flere af kommunes folkeskoler og i flere lokalsamfund vil imidlertid ændre sig ikke så lidt, for nok bevares matriklerne, men det gør antallet af klassetrin ikke.

I Viborg by smeltes Søndre Skole og Hald Ege Skole sammen til én. Det samme skal ske for Finderuphøj Skole og Vestre Skole. Også Overlund Skole og Møllehøjskolen bliver til en enhed på to matrikler.

Nordre Skole, Vestervang Skole og Houlkærskolen skal drives videre som hidtil.

De sammenbragte skoler - eksempelvis Hald Ege og Søndre - bliver altså samlet i et skoledistrikt. Det betyder også, at der kun bliver én skolebestyrelse og en skoleleder.

Modellen kendes allerede fra Bjerringbro.

Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce