Annonce
Bjerringbro Avis

IT-hjælp i Rødkærsbro

Ældre i Rødkærsbro-området kan nu komme til Fælleshuset og ganske gratis få hjælp til deres mobiltelefoner, tablets og computere. Fælleshuset er ramme om mange gode aktiviteter blandt andet modeshows som her i oktober 2019. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce

Rødkærsbro: Nu kan ældre i Rødkærsbro-området få hjælp til pc, iPad og mobiltelefoner, idet der åbner en it-café i Fælleshuset i Rødkærsbro.

Det er Ældre Sagen i Bjerringbro som sammen med styregruppen i Fælleshuset står for it-caféen, som har åbent fra klokken 10 den første onsdag i hver måned til og med 1. april. Første gang er 8. januar.

Tovholder på it-caféen er Hans Rosgaard fra Styregruppen, og han glæder sig over samarbejdet med Ældre Sagen, og at det er lykkedes at give tilbuddet i lokalområdet.

- Vi hjælper med opstart, brug og opdatering lige fra begynderstadiet til øvede. Vi hjælper også i gang med Facebook, Mobilepay og bestilling af rejsekort og billetter, siger Hans Rosgaard.

Han opfordrer folk til, at de selv medbringer iPad, computer eller hvad de har brug for hjælp til, fordi det er lettest at arbejde på sin egen 'maskine'.

Det er gratis at deltage, og man møder bare op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce