Annonce
Bjerringbro Avis

Johan Hansen til Tyskland

Den færøske fløjspiller Johan Hansen fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold er på vej til Tyskland. Arkivfoto
Annonce

Bjerringbro: Den færøske fløjspiller Johan Hansen fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har sat sin signatur på en to-årig kontrakt med den tyske topklub TSV Hannover-Burgdorf. Om det bliver til to eller ti år i udlandet, vil tiden vise. Johan Hansen ser tiden an og afviser ikke, at han vender tilbage til Silkeborg.

- Jeg har i hvert fald en stor kærlighed til Bjerringbro-Silkeborg og Silkeborg som by, og jeg kan nemt se mig selv komme tilbage hertil engang. Jeg kommer til at savne holdet, for vi har det jo helt fantastisk, men det er jo en drengedrøm at komme videre og prøve sig selv af i de store ligaer, siger Johan Hansen, som vandt VM-guld med landsholdet i januar, og har været med til at vinde to pokaler til klubben.

- Heldigvis har jeg jo resten af sæsonen tilbage, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få flere medaljer til Bjerringbro-Silkeborg. Det kunne være rigtig sjovt at forlade klubben med et godt udgangspunkt til næste år og for eksempel være med til at sikre adgang til Champions League igen, siger han.

Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen håber, at han en dag ser færingen i Jysk Arena igen.

- Vi er altid glade, når det lykkes vores spillere at få den karriere, de drømmer om. Altid parallelt med, at holdet lykkes med at levere gode resultater. Johan er et godt eksempel på det. Da vi for fire sæsoner siden lavede en aftale med Johan, var ambitionerne, at han ønskede at udvikle sig til en højre fløj på internationalt niveau, siger Peter Bredsdorff-Larsen og konkluderer, at det er lykkedes på alle måder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

En aften om P.E. Eriksen

Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce