Annonce
Bjerringbro Avis

Jubilæum: Bettina Agervig glæder sig over stor opbakning til sin butik Eliza/Bogi

Bettina Agervig startede i damtøjsbutikken Eliza i 1995, og i 2009 overtog hun både den og børnetøjsbutikken Bogi. Foto: Morten Pedersen
Bettina Agervig glæder sig over stor opbakning til sin butik Eliza/Bogi
Annonce

Bjerringbro: Corona-krisen har ændret meget i år, og det gælder også jubilæet for børne- og dametøjsbutikken Eliza/Bogi. Når Bettina Agervig torsdag 1. oktober fejrer sit 25 års jubilæum i butikken, så er det med en vis forsinkelse, idet den rigtige jubilæumsdato var 1. juli, men på grund af corona-krisen udsatte hun det.

- Ja det skulle have været en stor fest om aftenen, men nu bliver det i åbningstiden, så det er fordelt ud over hele dagen, så vi undgår, at der er for mange mennesker samlet på ét sted, siger hun.

Bettina Agervig vidste allerede som teenager, at hun skulle stå i butik og blev som ung uddannet i parfumeri. Hun kom så til stormagasinet Sallings parfumeafdeling i Aarhus. Drømmen var at flytte til Aarhus, men da der pludselig var et job hos Eliza i hjembyen Bjerringbro, slog hun til. Og ja nu er der gået 25 år.

Annonce

Flere adresser

Det var Leif Lindum, som i 1988 startede Eliza i den tidligere brugs i Hjermind. Bettina Agervig blev ansat, da butikken i 1995 flyttede til Nørregade i Bjerringbro. I år 2000 flyttede den til Storegade 11, og i år 2002 fik den følge af børnetøjsbutikken Bogi - forkortelsen for boys and girls. Først lå den på Storegade og siden på Banegårdspladsen. I 2010 blev de to butikker slået sammen til én med navnet Eliza/Bogi og flyttede til den nuværende adresse på Storegade 3.

- Jeg elsker kontakten med kunderne, og i en by som Bjerringbro får man en tæt kontakt og kender også mange af kundernes børn og børnebørn, siger hun, som overtog begge butikker i 2009.

Planen var, at købe butikkerne procentvis over nogle år, men i 2009 var tilbuddet fra Leif Lindum enten at købe det hele, eller at butikkerne lukkede.

-  Det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig det, for min søn William var lille. Men sådan blev det, og det er jo gået alligevel, siger Bettina Agervig, hvis søn nu er 13 år.

Annonce

God opbakning

Hun glæder sig over en god opbakning til de lokale butikker, en opbakning som har været meget tydelig under corona-krisen, hvor hun valgte at have åbent hver dag. Og hun nåede også at starte en webshop.

- Men det kræver meget arbejde, så den er lukket igen. Min første prioritet er jo at stå i butikken, siger hun.

Hun har mange trofaste kunder, og hun kender deres smag så godt, at hun allerede på messer kan se, hvis der er specielle varer, som hendes kunder vil synes særligt om. Og hun tillader sig også at sige til kunder, hvis en bluse eller et par bukser ikke sidder pænt på dem.

- Mange siger, at jeg skal siger min ærlige mening. Det gør jeg så, og de fleste er glade for det. Jeg har det sådan, at kunderne er en slags reklame for min butik, og så er det ikke godt, hvis folk tænker "hold da op, hvordan er det hun ser ud, siger hun.


Mange siger, at jeg skal siger min ærlige mening. Det gør jeg så, og de fleste er glade for det. Jeg har det sådan, at kunderne er en slags reklame for min butik, og så er det ikke godt, hvis folk tænker "hold da op, hvordan er det hun ser ud.

Bettina Agervig, indehaver af Eliza/Bogi


I hverdagen har Bettina Agervig hjælp har en fastansat medarbejder og to hjælpepiger,  men hun lægger ikke skjul på, at livet som selvstændig betyder lange arbejdsdage, men hun er stadig glad for faget.

- Jeg holder kun fri på en lørdag, når jeg skal noget særligt, og i ferier skal jeg væk fra byen, for ellers bliver jeg rastløs og tager ned i butikken, siger Bettina Agervig.

Både Eliza og Bogi har gennem årene været på forskellige adresser. Bettina Agervig overtog butikkerne i 2009, og i 2010 blev de samlet på Storegade 3 i Bjerringbro. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Frirumsdebat i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Foredrag i Thorsø

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Billund Ugeavis

Familiekoncert i Gudenåhuset

Annonce