Annonce
Bjerringbro Avis

'Købmanden' glæder sig til at blive mere grøn

Hanne Lucassen Fakta Bjerringbro. Foto: Hanne Bliksted
Butikschef Hanne Lucassen glæder sig til at byde kunderne velkommen i en Coop 365 butik

Bjerringbro: Når Fakta i Bjerringbro til efteråret åbner som en Coop 365 butik, får butikken   ikke kun nyt navn. Farven på logo og skilte ændrer sig fra rød til grøn, på hylderne kommer der mere frugt og grønt, og antallet af varenumre udvides fra 2.000 til 3.000.

- Vi får flere varer, en ny og større grøntafdeling med 'vej selv' grøntsager, og vi får færdigretter, som kunderne kan varme op hjemme, lyder det begejstret fra butikschef Hanne Lucassen, som kom til butikken for tre år siden.

Hun ved, hvad hun taler om, for hele sit voksne liv har hun arbejdet i dagligvarebranchen.   Som 19-årig blev hun uddannet i brugsen i Ans, og som kun 23-årig blev hun butikschef for den daværende Alta på Sønderbro i Bjerringbro, den udvidede to gange og flyttede over på den anden side af Brogade. Butikken blev siden til Kiwi Minipris, og da kæden lukkede, kom hun til Fakta efter 31 år på Sønderbro.

Annonce

Købmanden

Flere Fakta-butikker landet over er allerede i gang med transformationen til Coops nye concept, Coop 365.

- Ideen er, at kunden skal kunne handle færdig i butikken. Vi skal ha' de varer, som kunden har brug for, siger Hanne Lucassen, som ser sig selv som den gammeldags købmand.

- Kunden er i centrum, og man tager sig den tid, der skal til for, at kunden får en god oplevelse, og der skal hverken være papkasser eller paller med varer inde i butikken, siger hun med henvisning til, hvordan butikken så ud, da hun kom til Fakta i 2017.

At hun allerede har gjort det godt, fik hun bevis for, da butikken for nylig blev kåret som årets butik i distrikt 13, som omfatter 18 Fakta-butikker fra Hammel i syd til Nibe i nord. Hanne Lucassen er både glad og stolt over, at hun og butikkens 22 medarbejdere scorede bedst i tre af ti kategorier, heraf største stigning i både omsætning og overskud.

- Selvfølgelig betyder det noget, at nabobutikken Meny lukkede i starten af 2020, men vi gør meget ud af at varerne - især grøntsagerne er friske, og vi har fået en del nye trofaste kunder, siger hun, som også lægger vægt på, at medarbejderne har det godt.

- Man skal være glad, når man møder ind og glad, når man går hjem. Jeg har et rigtig godt personale, og jo jeg forlanger nok meget af dem, men det er givet godt ud, for jeg kan jo se, at de vokser med opgaverne, siger hun, som også havde stor succes i Kiwi Minipris, hvor butikken vandt så mange priser, at kollegerne i de øvrige Kiwi-butikker næsten opgav at deltage i de lokale konkurrencer.

Hun lægger ikke skjul på, at livet som butikschef betyder lange arbejdsdage. Hun møder som regel ved seks-tiden, så butikken er klar til åbning klokken otte. Arbejdsugen kan nemt snige sig op på 50 timer, alligevel bliver der også tid til familien inklusive barnebarnet Ella på halvandet år.

Annonce

Due Jensens Plads

Hanne Lucassen glæder sig over de nye ting, som sker i Bjerringbro, blandt andet den nye Niels Due Jensens Plads, som ligger lige uden for Faktas indgang.

- Niels Due Jensens Plads er blevet så flot, og det er dejligt med mere liv på pladsen. Og det jo dejligt at se, når folk kommer med tæpper og madkurve og slår sig ned, og mange kommer og køber is og sodavand hos os, siger hun, som også er bevidst om, at nogle kritiserer pladsen på grund af den ballade, som af og til har præget pladsen om aftenen.


Niels Due Jensens Plads er blevet så flot, og det er dejligt med mere liv på pladsen. Og det jo dejligt at se, når folk kommer med tæpper og madkurve og slår sig ned, og mange kommer og køber is og sodavand hos os.

Hanne Lucassen, butikschef.


Hanne Lucassen kender endnu ikke datoen for hverken ombygning eller genåbning af butikken, men hun glæder sig til en helt ny butik med supermoderne inventar.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

40-års jubilæum

Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Alsang i bymidten

Annonce