Annonce
Bjerringbro Avis

Klinikken Ans kan slukke for din afhængighed

Jesper B. Frederiksen driver Klinikken Ans, der kan hjælpe folk til et godt rygestop. Foto: Morten Pedersen
Har man besluttet sig for at stoppe med at ryge, så kan Klinikken Ans hjælpe via laser-akupunktur.
Annonce

Ans: Nytårsforsæt. Mange kender til dem, og der også en del, der springer på et nytårsfortsæt. Ofte er nytårsfortsættet relateret til vores sundhed - eksempelvis at nu vil man i bedre form, tabe sig eller holde med at ryge.

Skulle man være en af dem, der har besluttet sig for, at 2020 skal være året, hvor man lægger vanen med at ryge fra sig, så er der hjælp at hente hos Klinikken Ans, der netop specialiserer sig i at fjerne rygetrangen samt de abstinenser, der oftest opstår i forbindelse med, at man lægger en vane fra sig. Behandlingen er smertefri og hurtig og foregår ved hjælp af laserstråler samt elektrisk stimulans.

Klinikken Ans har mange års erfaring - ja faktisk var det netop dem, der var de første i Danmark til at tilbyde rygestop med laser-akupunktur.

Det var tilbage i 1984, at Finn Yde Thomassen oprettede klinikken, der først lå Skive, men som siden 2003 har ligget i Ans. Finn Yde Thomassen er medicinsk uddannet og var tidligt fremme med laser-akupunktur, og i 2004 blev Jesper B. Frederiksen tilknyttet klinikken, hvor han kom i mesterlære.

I dag er det ham, der står for alle behandlingerne, mens Finn Yde Thomassen stadig ejer klinikken og er tilsynsførende.

Klinikken har gennem årene haft stor succes og blev eksempelvis hyret af Grundfos til at behandle 782 af deres medarbejdere for rygeafhængighed.

Behandlingen foregår nogenlunde således:

- Først får man en elektrode på hver hånd, der afgiver en svag kildrende og pulserende strøm, som ikke gør ondt, og herefter behandles syv punkter i patientens øre med laserstråle. Det eneste, man mærker, er trykket fra instrumentet, der holdes mod øret, fortæller Jesper B. Frederiksen og viser rundt i den lille klinik, der domineres af et par brikse.

Ved hjælp af elektriske impulser påført gennem en elektrode på hver hånd, kan man blot mærke en svag kildrende fornemmelse. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Renere luftveje

Det er afhængigheden der slukkes, når man får laserbehandling, men Jesper B. Frederiksen påpeger, at det stadig er vigtigt, at rygeren har taget beslutningen om at melde sig ud af de nikotinafhængiges klub.

- Man kan kun slukke for afhængigheden - ikke fjerne den, og faktisk slukker afhængigheden af sig selv efter et par dage. Med laserbehandlingen fjerner man ubehaget ved at være stoppet med at ryge - det man kalder abstinenser, forklarer han.

Behandlingen er effektiv og indebærer kun ét besøg på klinikken, men det er vigtigt, at man ikke benytter nogen form for nikotinpræparater som e-cigaretter eller nikotintyggegummi efterfølgende.

- Det tager 10-12 dage for kroppen at blive nikotinfri. I løbet af den tid forøges blodgennemstrømningen med 20 procent, ens luftveje bliver renere og smags- og lugtesansen skærpes, fortæller Jesper B. Frederiksen, der samtidig med at han behandler sine patienter også giver gode råd i forhold til kost, og hvordan man undgår at rygestoppet omdannes til en stor vægtforøgelse.

Klinikken Ans er kendt for sine behandlinger vidt og bredt, og det er ikke ualmindeligt, at folk kommer langvejs fra for at få hjælp.

- Vi har da en hel del patienter, der kommer fra både Norge og Tyskland, og så selvfølgelig det meste af Danmark, fortæller Jepser B. Frederiksen.

Herefter behandles syv punkter i øret med laserstråler. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce