Annonce
Bjerringbro Avis

Krammere til købmanden

Fredag havde Meny i Bjerringbro sidste åbningsdag, og der var ikke meget tilbage på hylderne. Foto: Morten Dueholm
Siden 1993 har Steffen Drejer drevet den store købmandsforretning i Bjerringbro. Fredag var det endegyldigt slut med Meny-butikken og livet som selvstændig.
Annonce

Bjerringbro: Købmand i Bjerringbro, Steffen Drejer måtte mange gange fredag i sidste uge give en krammer, når han bevægede sig rundt i Meny-butikken, der havde sidste åbningsdag samme dag.

Steffen Drejer har drevet den store købmandsforretning, siden han var helt ung mand, virkede til at være i godt humør og ikke specielt sorgramt over, at fredag var sidste dag i Meny-forretningen.

- Faktisk havde jeg det værst, før jeg kunne fortælle nogen om min beslutning. Nu har jeg nogen at dele den med. Jeg føler mig meget afklaret, og det har jo heldigvis været mit eget valg at stoppe, siger han, og påpeger at beslutningen, om at han ikke mere skal være selvstændig købmand, blev taget for en hel del år siden.

- Jeg solgte Uno-X tanken for fire år siden og ansatte også en førstemand, der med tiden skulle overtage butikken efter mig. Desværre kom det ikke til at gå sådan, og derfor var jeg glad for at få tilbuddet fra en anden koncern, der gerne ville købe 80 procent af bygningerne, forklarer Steffen Drejer, der ikke turde andet end springe til.

Steffen Drejer - her i en temmelig tom vinafdeling. Her kunne man ofte før i tiden finde købmanden, der altid har haft en stor interesse i at rådgive kunderne omkring de velsmagende dråber. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Farvel til 45 ansatte

Han må stadig ikke oplyse navnet på den nye forretning, der rykker ind i størsteparten af lokalerne, men han kan oplyse, at det er en tysk discountbutik, der har købt sig ind.

- Der er stadig nogle tekniske detaljer, der involverer opløsning og gendannelse af matrikelnumre, som skal på plads, siger Steffen Drejer og løfter til gengæld sløret lidt ekstra for, hvad der skal ske med de resterende 20 procent af forretningen.

Han forventer at der til påske åbner en ny forretning, med nyt stort indgangsparti, drevet af det nuværende slagterpar, Mads Lisius Hansen og Gitte Terkelsen. I den forretning vil der være slagter, delikatesse, bager samt en øl, vin- og spiritusafdeling.

Steffen Drejer ejer fortsat den del af bygningen, men bliver fremadrettet almindelig lønmodtager og ansat i det nye forretningskoncept.

- Vi håber på at kunne fortsætte med Hornbæk Bageren, og så ved jeg også, at Gitte Terkelsen har søgt Viborg Kommune om at få mulighed for at få plads til caféborde og stole udenfor, og det kommer jo til at ligge rigtig fint op af den nye bypark, siger Steffen Drejer.

Han er glad for, at en del af medarbejderne i slagterafdelingen med stor sandsynlighed fortsætter i den nye butik, men stadig rigtig ked af at han måtte opsige så mange mennesker.

- Vi var 45 ansatte i Meny, hvoraf 20 af dem var fuldtidsansatte, og det har været det værste i hele denne proces, siger Steffen Drejer, der siger ordenligt farvel til de mange medarbejdere ved en stor fest næste fredag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce