Annonce
Bjerringbro Avis

Kritik af fotos og underskrifter på møllemøde

Stemningen var ret dyster ved borgermødet om vindmøller. Foto: Hanne Bliksted
Omkring 50 personer deltog i borgermøde på Viborg Rådhus om vindmøller i Tolstrup.
Annonce

Viborg: Frygt for at dyr og fugle vil forsvinde. Kritik af protester fra folk, som ikke kommer til at mærke møllerne. Det var et par af emnerne, da Viborg Kommune torsdag aften holdt borgermøde om planen om at rejse tre knap 150 meter høje vindmøller ved Tolstrup.

Omkring 50 personer, heraf en del politikere og embedsmænd, deltog i mødet på rådhuset. Flere deltagere lod forstå, at de er meget imod møllerne.

Men Jens Evald Tougaard, Vandet, vil gerne have møllerne. Han bliver en af de nærmeste naboer og kritiserede den underskriftsindsamling, som modstanderne af møllerne har lavet.

- I kan halvere antallet af underskrifter i tre omgange og trække 50 fra, så er vi på det antal personer, som bor halvanden til to km væk og vil blive berørt af møllerne. Jeg kan se, at der er underskrifter fra både Ålborg, København, Norge og sågar Sydkorea, sagde han, der som landmand i mange år har måttet tilpasse sprøjtning af markerne med vinden.

- Det er katastrofalt, at jeg skal glo på de møller. I vinterperioden er markerne fyldt med gæs og svaner. Det bliver en massakre, hvis møllerne kommer.

Birgitte Bach, Tolstrup.

Annonce

Frygt for fuglene

- Det er katastrofalt, at jeg skal glo på de møller. I vinterperioden er markerne fyldt med gæs og svaner. Det bliver en massakre, hvis møllerne kommer, lød det fra Birgitte Bach, som med bolig på Tolstrupvej bliver en af de nærmeste naboer.

En mand mente, at visualiseringen i materialet forskønner virkeligheden. Mio Schrøder fra firmaet PlanEnergi, som har udarbejdet både miljørapporten og miljøvurderingen gav en lang teknisk forklaring om, hvordan man stiller kameraerne i landskabet.

Spørgeren mente, at det er nødvendigt med nye fotos, hvis man skal have et fuldstændigt billede af, hvordan møllerne vil tage sig ud i landskabet. Og det fik han til dels lovning på af repræsentanter fra SFP Wind, som vil stille de tre knap 150 meter høje møller op i Faldborgdalen.

Annonce

Det forkerte sted

Den lokale DN formand Villy Lauridsen mener ikke, at Faldborgdalen er det rigtige sted til vindmøller.

- Jeg synes, at vi skal takke for initiativet, men møllerne skal stå de rigtige steder. Det er en stor oplevelse at køre gennem Faldborgdalen, men hvis der stilles møller op her, vil de forstyrre oplevelsen, sagde han.

Ved mødets slutning spurgte en deltager, hvorfor formanden for Klima- og miljøudvalget Stine Damborg (K) har ændret holdning efter, at hun i august 2018 udtalte til Folkebladet, at der nok skal være over en kilometer fra vindmøller til nærmeste beboelse, mens møllerne i Tolstrup i nogle tilfælde kommer til at ligge kun knap 700 meter fra beboelse.

- Beslutning om vindmøller er rigtig rigtig svær. Mit synspunkt har ikke ændret sig, men hvis vi skal i mål med 35 procent vedvarende energi i 2025, som vi har forpligtiget hinanden på, så er vi også nødt til at kigge på de ansøgninger, der kommer ind, lød det fra udvalgsformanden, før hun mindede om, at 7. november er sidste frist for at sende høringssvar til vindmølleplanen.

Vindmøller i Tolstrup

Det er lokale landmænd, som har entreret med firmaet SFP Wind om at opstille tre vindmøller på hver 149,9 meter. De kan forsyne 9.000 boliger med strøm.

Møllerne stilles op mellem Kjellerupvej og Tolstrupvej helt op til kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Området er ikke et af otte områder, som Viborg Kommune tidligere har udlagt som vindmølleområde.

Omkring 450 mennesker har skrevet under på en protestskrivelse til Viborg Kommune. Sidste frist for at sende høringssvar er torsdag 7. november.

Jens Evald Tougaard, Vandet, (forrest i billedet), kritiserede den underskriftsindsamling, som modstanderne af møllerne har lavet.
7. november er sidste frist for at sende høringssvar til vindmølleplanerne i Faldborgdalen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce