Annonce
Bjerringbro Avis

Kultur- og kirkeblad trods corona

Det nye Kultur- & Kirkeblad er på gaden. Foto: Christine Krüger Hansen
Selvom det er uvist, hvornår vi igen kan samles til større kulturelle arrangementer - kan man alligevel orienterer sig i det nye Kultur & Kirkeblad for Bjerringbro.
Annonce

Bjerringbro: I disse dage kan folk, der bor i postnummer 8850 finde det lokale blad Kultur & Kirke i deres poskasser - et blad der normalt er spækket med information om både kulturelle og kirkelige arrangementer, møder og oplevelser i det lokale.

Det er det sådan set også denne gang. Bladet plejer traditionelt at kigge ind i en tre-måneders periode, og håbet er hos redaktøren for bladet, Finn Andsbjerg Larsen - at de nuværende restriktioner vil blive lempet inden for en overskuelig fremtid, så ihvertfald nogle af arrangementerne kan finde sted.

Han skriver selv i forordet:

"Mens jeg skriver disse ord, er Danmark delvist lukket ned...... Vi har dog valgt at udkomme, for vi tror fortsat, at det er vigtigt at minde hinanden om, at vi er her. At vi har brug for hinanden, at der et fællesskab i foreninger og omkring kirken, vi ikke kan undvære."

Derfor rummer bladet både planer og omtaler for kulturelle og kirkelige arrangementer samt en tre-måneders kalender for gudstjenester, selv om man endnu ikke helt ved, hvor mange der kan gennemføres.

I bladet kan man også læse lidt om de film, som Bjerringbro Biograf håber at vise, når den engang åbner igen - om den traditionelle pinsegudstjeneste, der foregår i det fri samt en klaverkoncert med den armensk-græske pianist Anna Nadiryan i Bjerringbro Kirke den 18. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce