Annonce
Bjerringbro Avis

Kunstforening: 40 år og i god gænge

Formand for Bjerringbro Kunstforening, Diane Bæk Thomsen med den nye kalender. Foto: Morten Pedersen
Bjerringbros kunstforening fejrede sit jubilæum med udgivelsen af en flot lokal kalender.
Annonce

Bjerringbro: Der var en gave i form af en flot kalender til alle foreningens medlemmer, da Bjerringbro Kunstforening torsdag fejrede sit 40 års jubilæum, men den største gave - er gaven kunstforeningen giver til Bjerringbros borgere ved blot at være til.

For selvom Bjerringbro Kunstforening har en medlemsskare, der betaler sit kontingent og møder op til generalforsamlingen, så er formålet med kunstforeningen - gennem diverse udstillinger - at udbrede kunsten og kunstforståelsen i hele Bjerringbro. Det formål lever foreningen i den grad op til.

- Jeg vil sige, at vi har en rigtig sund forening med cirka 100 medlemmer, og det er faktisk helt godt i en by af Bjerringbros størrelse, siger Diane Bæk Thomsen, der har været formand for foreningen i tre år.

Hun får en masse positiv respons for foreningens mange udstillinger, og hun er tilfreds med, at udstillingerne når ud til et stort publikum.

- Man kommer ikke udenom, at når man taler om kunst, er den største målgruppe nok plus 50, men vi har hvert år stor succes med en børneudstilling, der er et samarbejde med de lokale skole. Generelt prøver vi at tænke nyt og derigennem også indfange et større segment, siger Diane Bæk Thomsen.

Annonce

Godt lokale

Således havde Bjerringbro Kunstforening sidste år et fint samarbejde med Nørgaards Højskole, hvor eleverne udstillede, og det gav i følge Diane Bæk Thomsen også en helt anden dynamik i udstillingen.

Der blev naturligvis holdt behørig afstand mellem deltagerne da Bjerringbro Kunstforening fejrer 40 års jubilæum. Foto: Morten Pedersen

Der er rundt regnet 10 forskellige udstillinger om året hos Bjerringbro Kunstforening, der har sit eget udstillingslokale i Gudenåhuset. I år er nogle udstillinger dog blevet aflyst på grund af corona, men ellers kan man normalt opleve kunst fra hele Danmark og af forskellige typer udstillet i Bjerringbros kulturhus.

- Vi er rigtig glade for vores lokale, der ofte bliver rost af de udstillende kunstnere for at være stort og flot, siger Diane Bæk Thomsen.

Foreningen fungerer med et tilskud fra Viborg Kommune, et lånt lokale og medlemskontingentet.

- Vi er ikke en overskudsgivende forening, men for de midler vi har til rådighed, køber vi  hvert år en række kunstværker, der så kan vindes af medlemmerne ved den årlige generalforsamling, fortæller Diane Bæk Thomsen.

Hun anbefaler, at er man bare en anelse interesseret i kunst, så er et medlemskab i kunstforeningen en god begyndelse.

Annonce

Evighedskalender

- Jeg ved, at for mange har det faktisk været starten på deres kunstsamling, siger hun med et smil og fortsætter:

- Det er da også en af de største årsager til, at man melder sig ind i foreningen - det og så selvfølgelig, at man er med til at støtte op om, at Bjerringbro har et skiftene kunstudbud at vise frem.


Her kan alle jo stille op med deres kunst - og det er enormt spændende og lærerigt at at høre disse dygtige dommere give deres mening om den udstillede kunst

Diane Bæk Thomsen, formand hos Bjerringbro Kunstforening


Foruden udstillinger står foreningen også bag foredrag om forskellige kunstarter - en speciel kunstner samt - hver anden år - en censureret udstilling.

- Her kan alle jo stille op med deres kunst, og det er enormt spændende og lærerigt at at høre disse dygtige dommere give deres mening om den udstillede kunst, siger Diane Bæk Thomsen.

Fejringen af kunstforeningens jubilæum foregik ved en reception. Her blev den flotte kunstkalender præsenteret. 12 lokale kunstnere har hver bidraget med et billede.

- Tidligere har Bjerringbro Kunstforening  udgivet et katalog med præsentation af 38 kunstnere i Bjerringbro og omegn, det var da man fejrede byens 150 års jubilæum. Denne gang ville vi prøve noget andet og derfor blev det en kalender, som i øvrigt er en evighedskalder, fortæller Diane Bæk Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Frirumsdebat i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Foredrag i Thorsø

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Billund Ugeavis

Familiekoncert i Gudenåhuset

Annonce