Annonce
Bjerringbro Avis

Levring Efterskole har haft et rigtigt guldår

Efter den dramatiske straffesparkskonkurrence kunne Levring-drengene tage hjem med guld i skoleligaen. Privatfoto
Dansere, fodboldspillere, adventureelever og springhold har alle lavet flotte resultater. Forleden vandt fodbolddrengene Final Four-turneringen i skoleligaen.
Annonce

Levring: Smilende er brede på Levring Efterskole i denne tid. Mens danselinjen i starten af maj gjorde rent bord ved DM i dans for efterskoler, kunne fodbolddrengene forleden stille sig øverst på skamlen til Final Four i skoleligaen.

Spring- og adventurelinjen har ligeledes har leveret ekstraordinært gode resultater ved springcups og adventure races.

Det var et dramatisk svendestykke, der udspillede sig 20. maj på Marienlystcentret i Odense. Levrings fodbolddrenge måtte gennem en nervepirrende straffesparkkonkurrence efter et 2-2-resultat mod Hjemly Efterskole. Seks spark og en redning skulle der til, før Levring stod som vinder.

- Drengene har virkelig fortjent det. Det er et hold fyldt med talent og vilje, siger fodboldtræner Poul Erik Kristensen i en pressemeddelelse fra efterskolen.

- Holdet har været enormt målrettet, disciplineret og lærevilligt. Ikke en eneste har sat sig over holdet, og det er årsagen til, at vi er blevet så kollektivt stærke, mener han.

Danselinjen vandt DM i både streetstyle og freestyle. Privatfoto
Annonce

Tårnhøjt danseniveau

For danselinjens vedkommende er det ikke uvant at stå øverst på podiet. Således er det femte år i streg, at Levrings danselinje vinder DM i dans for efterskoler. Endvidere er det tredje år i træk, at begge kategorier, streetstyle og freestyle, er kommet i hus.

- Med den pokalhøst kunne det ligne, at vi er altdominerende. Sådan er det nu ikke helt. Niveauet er tårnhøjt, men vi må efterhånden også rose vores linje, og være enormt stolte over pigernes engagement og træning, siger Benedikte Rørbæk, der sammen med Sarah Holm Jacoksen underviser på danselinjen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce