Annonce
Bjerringbro Avis

Liv i gågaden og kø foran genbrugsforretningen: Kunder var klar fra morgenstunden

Margit Møller havde glædet sig til igen at kunne handle i Bjerringbros butikker. Her er hun i Butik Mie for at få byttet en julegave. Foto: Christine Krüger Hansen
Der var travlt i Bjerringbros butikker, der glædede sig over igen at kunne åbne op.

Bjerringbro: Selv om det nu er snart to uger siden, at butikkerne åbnede efter godt to måneders corona-nedlukning, så er der stadig store smil hos både kunder og forretningsdrivende, og  åbningsdagen var præget af de helt store smil.

- Den her dag har vi ventet længe på, lød det fra indehaver af Eliza/Bogi, Bettina Agervig Hansen, der havde haft kunder hele dagen og forventede, at hun ville sove ekstra godt om natten.

- Jeg synes, jeg har snakket og snakket, og jeg var helt overrasket, da jeg så, at klokken kun var 12, for der var jeg allerede ved at være træt, siger hun med et smil efter at have ekspederet en af de mange kunder, som hun ikke har set længe.

Ude på gågaden var der igen liv, og folk tog sig tid til at stoppe op og tale med hinanden.

- Det er længe siden, at man har kunne kigge ud og se folk stå og tale med hinanden på gågaden, siger Bettina Agervig Hansen, der dog lægger mærke til, at kunderne stadig er gode til at vise hensyn til hinanden, når de skal ekspederes inde i butikken.

Både hos Danmissions genbrugsforretning og hos dametøjsforretningen Butik Mie var der fuldt hus.


Nej, jeg har ikke rigtig handlet på nettet, mens der har været lukket ned. Jeg kan bedst lide at at kunne røre ved tingene, inden jeg køber dem

Margit Møller, kunde


- Vi må kun have fem kunder inde i forretningen af gangen, så vi har været nødsaget til at sige stop og bedt kunderne om at vente udenfor, fortæller butiksassistent Michaela Madsen, mens hun har travlt med at ekspedere kunder.

Der har længe været meget dødt på gågaden i Bjerringbro. Mandag var der igen tøjstativer ude på gaden og kunder i forretningerne. Foto: Christine Krüger Hansen
Annonce

En orange pose til alle

Margit Møller har glædet sig til igen at besøge butikkerne.

- Jeg har en bluse, jeg egentlig skulle have byttet til en anden størrelse, men nu tror jeg alligevel det ender med, at jeg bytter den til noget andet og mere forårsagtigt, fortæller hun, som også skal et smut i en hel række af Bjerringbros forretninger.

- Nej, jeg har ikke rigtig handlet på nettet, mens der har været lukket ned. Jeg kan bedst lide at at kunne røre ved tingene, inden jeg køber dem. Nu venter vi bare på at frisørerne også må åbne, tilføjer Margit Møller.

Bettina Agervig viser posen frem, som apoteker Lene Just Jørgensen havde delt ud til alle sine kollegaer i gågaden. foto: Christine Krüger Hansen

Også hos Anni-ting var der travlt.

- Første kunde dukkede op præcis klokken 10, da jeg åbnede, fortæller Anni Lund.

Generelt var der en rigtig god stemning i butikkerne, og den blev ikke ringere af, at apoteker Lene Just Jørgensen havde pakket en pose med håndsprit og andre gode sager og afleveret hos alle sine kollegaer i gågaden.

- Det var da en mega sød tanke, og det bliver man bare ekstra glad over, siger Bettina Agervig Hansen og viser den store orange stofpose frem.

Mandag var Radio4 Morgen forbi Anni-Thing og snakke med butiksindehaveren, Anni Lund, om hendes tanker om en genåbning med skærpede retningslinjer. Lyt med her.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce