Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal Bed & Breakfast satser på en god og travl sommer

Astrid Holmriis, t.v. i billedet, der driver Holmriis B&B, holder møde med Irene Østergaard om et sommersamarbejde. Pressefoto
Holmriis Bed & Breakfast forventer, at der i år bliver flere danske turister, som indlogerer sig.
Annonce

Bjerringbro: Meget tyder på, at danskerne vil holde ferie i Danmark i år. Mange vil nok vælge bare at blive hjemme, mens andre vil tage i sommerhus - eller leje sig ind på et dansk feriecenter, hotel, campingplads eller bed & breakfast.

Bjerringbro er ikke just kendt som det store ferieparadis med endeløse rækker af sommerhuse og kilometerlange hvide strande.

Alligevel har Astrid Holmriis håb, og forventninger til, at danskernes sommerferieplaner i år også vil forplante sig til lokalområdet og hendes egen virksomhed.

Astrid Holmriis driver sammen med sin mand Niels, Holmriis Bed & Breakfast, der består af fire forskellige overnatningsteder eller huse, Søgaarden i Lee, Villa Zira, Aahuset og Herligheden - alle sammen beliggende i Bjerringbro. Til sammen har de fire lokaliteter 15 værelser og Astrid Holmriis' forretning er dermed det nærmeste, man kommer hotel- og feriebranchen i lokalområdet.

Siden corona-virus ramte landet ,har store dele af hendes udlejnings-virksomhed stået tom, men nu øjner hun muligheden for snart at komme i gang igen.

- Jeg har fået henvendelser fra folk, der gerne vil på cykelferie og overnatte på et af mine steder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg denne sommer vil få en anden type kunder, end jeg plejer, siger Astrid Holmriis.

Annonce

Brainstorm

Der har også tidligere været turister, som har indlogeret sig hos Holmriis B&B, men hovedparten af gæsterne er folk, der skal bo i området i dage, uger eller måneder, fordi de er her på grund af arbejde.

Astrid Holmriis har dog altid arbejdet for at få flere turister til området. Hun er tilknyttet VisitAarhus, som nu også omfatter det gamle VisitViborg, og hun beretter da også om, at man hos VisitAarhus arbejder på vækst i antallet af danske turister i hele Aarhus-regionen i sommeren 2020 samt vækst i oplevelsesforbrug blandt folk i regionen.

- Helt personligt har jeg valgt at holde et lille brainstorm-møde med Irene Østergaard, der ligesom jeg driver bed & breakfast - bare i Langå. Vi taler om et samarbejde, der skal tilbyde nogle oplevelsespakker, hvor man kan overnatte hos os på skift efter, at man måske har sejlet ned af åen og gået tilbage dagen efter, siger Astrid Holmriis, der håber, at museet, kanoudlejning med flere vil være med i pakken.

- Så jeg ser optimistisk på sommeren, og tror vi får travlt, siger hun afslutningsvis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Annonce