Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal café får sur smiley og bøde på 10.000 kroner

Normalt er Frank Brejndahl Poulsen, som det ses på arkivbilledet, en glad mand. Men lige nu er der ikke meget smil over manden, som driver Café Frirummet med en flexjobber og frivillig arbejdskraft. Arkivfoto: Morten Pedersen
Frank Brejndahl Poulsen undskylder ikke, men ærgrer sig over, at caféen skal betale bøder.

Bjerringbro: En sur smiley og to bøder på hver 5000 kroner.  Det er resultatet, efter at  Fødevarestyrelsen besøgte Café Frirummet tirsdag 17. august. Det er især rengøringen og egenkontrollen, det kniber med i caféen på Torvegade.

Allerede ved et besøg 23. juni i år var der problemer med rengøringen. Den tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen noterede, at der var kraftige, fedtede belægninger fra tidligere madproduktion på og omkring komfuret, på bordet ved siden af komfuret, på og omkring ovnen og på gulvet. Det gav en såkaldt indskærpelse. Ved besøget for en uge siden var der heller ikke gjort tilstrækkelig rent på de nævnte steder, og derfor får caféen nu en sur smiley og en bøde på 5000 kroner.

I følge Fødevarestyrelsens kontrolrapport fra besøget  i juni noterede den tilsynsførende, at der var brændemærker på væggen efter varme fra komfur. Ved besøget i tirsdags fremviste virksomheden en aftale med en murer, som sætter metalplader op i denne uge.

Annonce

Ingen undskyldning

Lederen af Café Frirummet Frank Brejndahl Poulsen ærgrer sig over situationen. Ikke mindst over, at han nu skal betale 10.000 kroner i bøde.

- Ja der er jo ikke så meget at sige, og det er jo svært at skulle betale bøderne, når vi ikke rigtig har nogle penge. Men der er ikke nogen undskyldning for den manglende rengøring, siger han.

- Jeg er med på, at der skal gøres rent, men vi havde to meget travle dage, og så fik vi ikke lige gjort helt rent. Men så snart, kontrolløren var gået, fik jeg fat på ekstra folk, så det hele blev gjort rent. Men der er jo ikke beskidt, der hvor vi serverer maden, siger han med et blik rundt i caféen.

Jeg er med på, at der skal gøres rent, men vi havde to meget travle dage, og så vi fik ikke lige gjort helt rent. Men så snart, kontrolløren var gået, fik jeg fat på ekstra folk, så det hele blev gjort rent.

Frank Brejndahl Poulsen, caféleder.
Annonce

Egenkontrol

Når det gælder egenkontrol, så erkender Frank Brejndahl Poulsen, at han ikke er helt i mål. Ved besøget 23. juni fik han besked på, at dokumentation for egenkontrollen til enhver tid skal kunne fremvises på Fødevarestyrelsens anmodning.

På det tidspunkt manglede der dokumentation for tre måneders egenkontrol. Poulsen erkendte den manglende dokumentation, og svaret var, at han arbejdede på at få det elektroniske program opgraderet. Ved besøget i tirsdags havde han endnu ikke nået det. Her manglede  dokumentation for blandt andet varemodtagelse og opbevaring, og det giver så også en bøde på 5000 kroner.

Men nu er han i gang. Han lægger ikke skjul på, at han synes, at det er en kompliceret opgave.

- Søndag brugte mine døtre og jeg så det meste af dagen på at læse alle de 48 sider igennem og få det elektroniske system ført ajour, så nu skulle det gerne køre, siger han til folkebladet.

Indskærpelsen fra 23. juni betyder, at caféen får to ekstra kontrolbesøg, som den selv skal betale. Det første var besøget i tirsdags, som ifølge rapporten varede 35 minutter. Besøget i juni varede halvanden time.

I lang tid har det især været det ældre publikum, som er kommet i caféen, men en del yngre familier nyder også at komme der. At caféen nu også sælger is fra Vebbestrup Flødeis har trukket nye kunder til.

Ved fødevarekontrollens besøg i august sidste år var der ingen anmærkninger, og caféen fik en stor smiley.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Udstilling i Gudenåhuset: Motorcykel med kors på bagsædet

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Gamle strømpenge delt gavmildt ud

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Grønne Sammen handler også om naturen: Når ænderne plukkes med de bare børnenæver

Bjerringbro Avis

Majbrit har sat sig på den røde bænk

Bjerringbro Avis

Blommer og bekymringer

Bjerringbro Avis

Byforum slog et slag for mere liv ved og på åen

Bjerringbro Avis

Sådan får du bugt med havens dræbersnegle

Bjerringbro Avis

Mette Rydberg fylder 60 år

Bjerringbro Avis

15 lokale kunstnere inviterer indenfor en hel weekend

Bjerringbro Avis

Grøn klimaløsning: Forskningscenter viser, hvordan græs kan blive et bæredygtigt alternativ til importeret soja

Bjerringbro Avis

Når mormødre går i køkkenet med de unge - så sker der noget

Bjerringbro Avis

Fars Køkkenskole starter i Langå

Bjerringbro Avis

Ny kirkegårdsleder: Her skal ikke være tyst og stille

Bjerringbro Avis

Fra drøm til virkelighed: 10 år med strikkepindene

Bjerringbro Avis

Etagebyggeri godkendt af byrådet - trods indsigelser

Bjerringbro Avis

BAM fejrede 50 års jubilæum

Bjerringbro Avis

Røde Kors bragte Johannes til Danmark og til Grethe

Bjerringbro Avis

Høstmarked på Blicheregnens Museum

Bjerringbro Avis

Fuld fart på pumperne: Grundfos leverer et regnskab til rekordbøgerne

Bjerringbro Avis

29 kunstnere udstiller i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Rollator-venlig hundeskov vækker begejstring: - Nu behøver vi ikke køre helt til Hammel længere

Bjerringbro Avis

Foredrag om Høj Stene ved generalforsamling

Bjerringbro Avis

Da Grundfos-festen sluttede, slog det klik for 28-årig gæst fra København: Kastede flaske mod vagt

Annonce