Annonce
Bjerringbro Avis

Lokale lærlinge klar til at støbe et godt resultat

Mattis Bay-Smidt (tv) og Jeppe Koudal Christensen (th) er begge i lære som bygningskonstruktører hos Bjerringbro-firmaet, Svend E. Madsen A/S. I slutningen af april stiller de op ved DM i Skills. Pressefoto
Mercantec i Viborg har udtaget to bygningsstruktør-lærlinge fra Svend E. Madsen A/S til DM i Skills, hvor de skal løse en uforudsigelig opgave gennem stærkt samarbejde.

Bjerringbro: - Når betonen først er der, skal du ikke gå og lave alt muligt. Du har en deadline, hvor tingene skal være klar, siger 21-årige Jeppe Koudal Christensen.

For en bygningsstruktør er ordentlig forberedelse alfa og omega, og det ved Jeppe Koudal Christensen og hans kammerat, 22-årige Mattis Bay-Smidt Just, alt om. De to Bjerringbro-gutter er i lære som bygningsstruktører, og de er så dygtige til deres fag, at Mercantec i Viborg har udtaget dem til dette års DM i Skills, det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

Bygningsstruktører skaber bygningsværker i beton – fra boliger, fabrikker og skoler til havne og broer. Der går meget tid med at sætte forskallinger op i træ, plast eller aluminium, så støbearbejdet går som planlagt. De to lærlinge  har lige nu travlt med at øve sig til konkurrencen. Selv om de kender opgaven på forhånd, ved de også, at den vil ændre sig, og den uforudsigelighed er de klar til at håndtere.

Annonce

- Vi skal lave et brofag ved først at støbe to pyloner og til sidst lave et dæk, der samler dem, forklarer Jeppe Koudal Christensen og fortsætter:

- Både selve opgaven og de materialer og det værktøj, vi har at arbejde med, kan blive ændret op til 25 procent. Du skal være forberedt på, at du pludselig får at vide, at du ikke har det træ, du har gået og vænnet dig til. Eller at du pludselig skal have dit armeringsjern klar om to timer, hvor du havde regnet med at have fem.

Dagligt samarbejde en fordel

De to bygningsstruktører glæder sig til DM i Skills, som afholdes i Høng fra 28. til 30. april. Bygningsstruktører stiller op som tomandshold for at kunne samarbejde om opgaven, der kræver fire hænder – og to hoveder. På dét punkt har de to Bjerringbro-lærlinge en fordel: Begge er i lære hos entreprenørfirmaet Svend E. Madsen A/S i Bjerringbro og er vant til at arbejde sammen i det daglige.

- Vi skal op mod to andre hold. Jeg tænker, de andre nok er lige så gode som os, men Jeppe og jeg har en fordel i, at vi går sammen hver eneste dag. Vi ved, hvad hinanden tænker, og det kan godt gøre det lidt nemmere for os, siger Mattis Bay-Smidt Just.

- De har et godt samarbejde. Det er to gode og stabile folk, der gerne vil gøre en indsats. De skal bare have lov at gå og knurre lidt, så går det bedst, supplerer Lars Mikkelsen, der er underviser på Mercantec og har haft de to lærlinge på skolebænken.

Annonce

I fædrenes fodspor

Æblet falder ikke langt fra stammen for de to unge bygningsstruktører. Deres fædre arbejder også for Svend E. Madsen A/S, og for både Mattis Bay-Smidt Just og Jeppe Koudal Christensen har det været et godt valg at videreføre familietraditionen.

- Inden jeg begyndte som bygningsstruktør, arbejdede jeg i en Fakta i Nordjylland. Min far er formand hos Svend E. Madsen A/S og sagde på et tidspunkt, at hvis jeg ikke havde fundet noget andet, inden jeg blev 18, kom jeg med ham ud at arbejde. Det var så det, jeg gjorde, og så fangede det mig bare, fortæller Mattis Bay-Smidt Just.

Vi skal op mod to andre hold. Jeg tænker, de andre nok er lige så gode som os, men Jeppe og jeg har en fordel i, at vi går sammen hver eneste dag. Vi ved, hvad hinanden tænker, og det kan godt gøre det lidt nemmere for os

Mattis Bay-Smidt Just, lærling hos Svend E. Madsen A/S

Jeppe Koudal Christensen har en lignende historie:

- Min far er også formand i firmaet, så jeg har været med ham på arbejde i nogle sommerferier. Jeg tænkte egentlig på at blive tømrer, men det syntes jeg alligevel ikke var så interessant, og det her beton er egentlig meget sjovt.

For Mattis Bay-Smidt Just er det gode ved uddannelsen og jobbet som bygningsstruktør, at det er lige dele fysisk aktivitet og skabertrang.

- Du kommer ud at røre dig og bruge dine hænder. Og når du så har et færdigt produkt, kan du se det og tænke: Det dér – det har jeg lavet. Det er fedt, siger han.

Den tempofyldte hverdag, hvor forskalling og armeringsjern skal stå klar i det øjeblik, betonkanonen drejer ind på pladsen, er lige noget for Jeppe Koudal Christensen.

- Man har lidt travlt, og der er fart på. Det med, at du har en deadline, synes jeg er meget sjovt, siger han.

Annonce

Job for resten af livet

Og så er der jo lige det med jobmulighederne. Selv om det ikke er det første, de to bygningsstruktører nævner, kan man mærke på dem, at de er glade for fremtidsudsigterne.

- Der er sådan set job for resten af livet. Der er nok at vælge imellem, slutter Mattis Bay-Smidt Just, inden de to dygtige lærlinge igen kaster sig over arbejdet.

Kanterne på to forskallingsplader flugter ikke helt med hinanden, så de to unge bygningsstruktører skiller dem ad og starter forfra. Det er den opmærksomhed på detaljen, der gør, at de kan støbe et godt resultat – og at de snart får mulighed for at vise, at de er blandt de bedste i landet.

Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce