Annonce
Bjerringbro Avis

Lyskunst forsinket - men færdig til efteråret

En af de to kunstnere, der er udvalgt til at komme med et oplæg til viadukt og bro på Brogade, er Signe Klejs, der stod bag  farvelyslægningen af den østlige side af Ringgadebroen i Aarhus i 2017. Arkivfoto: Kim Haugaard
Der er også gået corona-forsinkelse i den bebudede lyskunst, der skal pryde viadukten i Bjerringbro

Bjerringbro: Det skulle have stået færdig til august, Bjerringbros nye lyskunst, der skal både forskønne og lyse viadukten og broen på Brogade op.

Men af flere årsager er projektet blevet en anelse forsinket, og derfor bliver det med stor sandsynlighed først lidt senere, nemlig i efteråret, at det Unesco-støttede byforskønnelses-projekt står færdig.

Det fortæller Mads Nørmark Andersen, der er byplanlægger hos Viborg kommune og tovholder på lyskunst-projektet, som også en arbejdsgruppe med lokale deltagere er inde over.

Annonce

Årsagen til, at projektet skulle stå færdig i august skyldes, at Viborg Kommune havde fået et beløb fra kunstfonden, hvori der var ilagt en deadline for anvendelse af pengene, men i følge Mads Nørmark har kunstfonden valgt at give projektet ekstra tid på baggrund af de udfordringer der foreligger.


Jeg tror på, at det kan blive sidst i april eller start maj, at skitserne bliver fremvist for arbejdsgruppen, og at vi derfor kan nå at blive færdig med projektet i løbet af efteråret

Mads Nørmark Andersen


Alt gik ellers efter planen og i december måned udvalgte man med stor hjælp og ekspertise fra Bodil Johanne Monrad, der er udstillingsleder hos Viborg Kunsthal, de to kunstnere der skulle komme med hver deres forslag til et skitseprojekt.

Skitser skal fremlægges fysisk

- I sidste uge modtog vi også hver deres skitseprojekt, men vi er desværre lidt hæmmet af corona, for begge kunstnere ønsker at fremlægge deres skitseprojekt fysisk, og det kan jo ikke lade sig gøre lige nu, siger Mads Nørmark Andersen.

Planerne om at forskønne viadukten og broen på Brogade i Bjerringbro er blevet lidt forsinkede. Arkivfoto: Christine Krüger Hansen

Han håber på, at kunstnerne får fremlæggelsen på plads, således at de er klar i det øjeblik, der igen åbnes op i samfundet, og man må mødes.

- Jeg tror på, at det kan blive sidst i april eller start maj, at skitserne bliver fremvist for arbejdsgruppen, og at vi derfor kan nå at blive færdig med projektet i løbet af efteråret, siger han.

De to kunstnere, der er blevet udvalgt til at komme med hver deres skitseprojekt, er Hans E. Madsen og Signe Klejs.

- Begge kunstnere er udvalgt, fordi de har en del erfaring indenfor netop lyskunst, og  fordi de er meget forskellige i deres udtryksform, forklarer Mads Nørmark Andersen.

Projektet er blevet til i forbindelse med, at Viborg Kommune er blevet udnævnt som Unesco Creative City, og i den forbindelse er der fundet nogle penge både hos kommunen  samt hos Statens Kunstfond til udsmykningen af viadukten samt broen.

Derudover bliver 350.000 kroner taget fra en pulje, som oprindeligt skulle bruges til ny belægning i Storegade og Foreningen Bjerringbro Elværk har også sagt ja til at støtte op om projektet med 250.000 kroner.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Kunstværk til halv million kroner har formodet levetid på fem år

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

AFLYST: Julen synges ind af populært Viborg-kor

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Syng julen ind i Oasen

Bjerringbro Avis

I Bjerringbro er julemandens datter en trold

Bjerringbro Avis

Marked med suppe-smagsprøver

Bjerringbro Avis

Flot afskedsgave til Bjerringbro-rektor og til gymnasium

Bjerringbro Avis

Anne-Marie Busk starter sin egen mobil-frisørsalon

Bjerringbro Avis

Koncert i Grønbæk Kirke

Bjerringbro Avis

Fortsat kamp for sø: Fakkel-komsammen ved Tange Sø

Bjerringbro Avis

Julemanden kommer med tog til Langå

Bjerringbro Avis

Grøn varme i dit hus: Dit spildevand renses og genbruges i fjernvarmenettet

Bjerringbro Avis

Med fredslys og fællesskab starter julehyggen

Bjerringbro Avis

Grundfos sponserer klubber, der skulle have tjent penge på julefrokost

Bjerringbro Avis

Befærdet midtbygade igen åben for gennemkørsel

Bjerringbro Avis

Julehjælp: Koldt hjælpearbejde gav ny rekord for Lions-folk

Bjerringbro Avis

Genbrugsbutikken i Ulstrup fejrer 15 år

Bjerringbro Avis

Juletræet blev tændt i Thorsø

Bjerringbro Avis

Morgensang aflyses på grund af corona

Bjerringbro Avis

Tricktyve på spil: Energiselskab advarer mod falske medarbejdere

Bjerringbro Avis

CBRE Intego får ny serviceleder

Bjerringbro Avis

Julemarked på Ulstrup Slot

Bjerringbro Avis

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Bjerringbro Avis

Thorsø har fået nyt julepynt

Annonce