Annonce
Bjerringbro Avis

Lyskunst på Brogade er nu fuldt finansieret

Den er ikke køn - viadukten Bjerringbro - men det rettes der nu op på. Foto: Christine Krüger Hansen
Foreningen Bjerringbro Elværk har givet 250.000 kroner til projektet, der skal forskønne både viadukt og bro på Brogade.
Annonce

Bjerringbro: I forbindelse med helhedsplanen i Bjerringbro har Viborg Kommune - sammen med følgegruppen i Bjerringbro - arbejdet på at gøre både viadukten samt broen på Brogade til et smukkere sted.

Især viadukten, der sikrer at toget uhindret kan passere igennem Bjerringbro, er et gråt og trist sted, men det bliver der nu lavet om på.

Projektet er blevet til i forbindelse med, at Viborg Kommune er blevet udnævnt som Unesco Creative City, og i den forbindelse er der fundet nogle penge både hos kommunen selv samt hos Statens Kunstfond til udsmykningen af viadukten samt broen.

Derudover bliver 350.000 kroner taget fra en pulje, som oprindeligt skulle bruges til ny belægning i Storegade.

Alt i alt var der fundet 650.000 kroner, som sikrede at projektet kom i gang, men ikke at både viadukten og broen begge kunne blive udsmykket med kunstfærdig lys på samme tid.

Men nu har Foreningen Bjerringbro Elværk sagt ja til også at støtte op om projektet - og det betyder, at kunstprojektet nu er fuldt finansieret.

Annonce

To kunstnere

Det fortæller byplanlægger hos Viborg Kommune, Helle Graversen.

- Foreningen har givet 250.000 kroner til projektet, og det betyder, at vi nu kan komme i gang med at nedsætte en styregruppe og inviterer et par kunstnere til at komme med deres bud på, hvordan broen og viadukten kan se ud, siger hun.

Det var oprindeligt følgegruppen i Bjerringbro, der havde bedt om, at man, i forbindelse med helhedsplanen, fik et gennemgående tema med lys og vand.

I løbet af næste år vil viadukten samt broen på Brogade få installeret lyskunst af en eller anden slags. Foto: Christine Krüger Hansen

Og derfor lå det også lige til højrebenet hos Foreningen Bjerringbro Elværk at sige ja til ansøgningen.


Foreningen har givet 250.000 kroner til projektet, og det betyder, at vi nu kan komme i gang med at nedsætte en styregruppe og inviterer et par kunstnere til at komme med deres bud på, hvordan broen og viadukten kan se ud

Helle Graversen, byplanlægger Viborg Kommune


- Vi synes at lyskunsten er med til gøre bybilledet i Bjerringbro til en unik oplevelse, og hos Foreningen Bjerringbro Elværk synes vi også, at det er vigtigt, at projektet kommer med i helhedsplanen, fortæller formand for foreningen Tonni Birk, der sammen med resten af bestyrelsen også har lagt vægt på, at der i ansøgningen stod, at der var andre bidragsydere samt at med Elværksforeningens donation ville projektet være fuldt finansieret og dermed gennemført.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

25 års jubilæum

Bjerringbro Avis

25 års jubilæum på Grundfos

Bjerringbro Avis

Nyt tag på Gerning Kirke

Bjerringbro Avis

Kuber pakkes ind som gaver

Bjerringbro Avis

Julehjælp til trængte familier

Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce