Annonce
Bjerringbro Avis

Måske gemte krigeren lidt offerguld til sig selv

Et lille stykke guld er vredet af dét, der måske i oldtiden var en halsring. Men den, der havde guldstumpen, mistede den igen. Foto: Mikkel Kieldsen, Viborg Museum
En stump af en halsring af det pureste guld dukkede op af mulden ved Bjerringbro. Nu er den månedens detektorfund.
Annonce

Bjerringbro: I påsken var Rasmus Søndergaard ude med sin detektor nord for Bjerringbro på en lokalitet, der gennem de seneste 10 år har været en af de mest fundrige pladser i Viborg Kommune. Selvom der er gået detektorgang i rigtig mange timer på markerne, dukker fine genstande stadig op af jorden.

Denne gang var det det pureste guld, som glimtede i solen.

Frem af jorden dukkede et fire centimeter langt snoet stykke guld på cirka 10 gram op. Oprindeligt har det nok været et stykke af en halsring, som man blandt andet kender dem fra våbenofferfundene i Illerup Ådal ved Skanderborg.

Her er der flere gange i yngre romersk og ældre germansk jernalder ofret krigsbytte.

Annonce

Til guderne - og lidt til mig

Måske har en kriger fra Bjerringbro-egnen deltaget i slaget på den vindende side - og holdt lidt guld tilbage til egen lomme. Frø han ofrede til krigsguderne, spekulerer man på hos Viborg Museum.

Det er i øvrigt tydeligt at se på guldstykket, som Rasmus Søndergaard fandt, at det er vredet over og ikke klippet itu, som det oftest ses ved betalingssølv og -guld. Der kendes lignende halsringe af sølv, som i flere tilfælde er fundet i kvindegrave.

Halsringe af guld af denne type forbindes dog i kraft af våbenofferfund til det højtstående militære miljø, oplyser Viborg Museum i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce