Annonce
Bjerringbro Avis

Madsens Hotel får ny overfrakke på

Madsens Hotel er ved at få et "facelift".
Efter lang forsinkelse får Madsens Hotel endelig en facaderenovering.
Annonce

Bjerringbro: Madsens Hotel er lige nu pakket ind i stilladser, og det er fordi, der endelig er kommet gang i den planlagte facaderenovering, der skulle have været overstået for længst.

Allerede i foråret 2019 rykkede Viborg kommunes Sundhedscenter ind i stueetagen og meningen var, at facaden på bygningen kort tid herefter skulle renoveres og males.

Men sådan kom det ikke til at gå.

- Vi har måttet udsætte facaderenoveringen gang på gang. Det første murerfirma, som vi havde indgået en aftale med, og som stod som hovedentreprenør, gik konkurs og det næste firma dukkede bare aldrig op på pladsen, fortæller byggedirektør hos Boligselskabet Sct. Jørgen, Ole Nielsen og fortsætter:

- Hver gang vi har mistet et murerfirma, har vi ikke kunne nå at finde et nyt, inden vinteren satte ind - hvilket har forlænget processen endnu mere, men nu får Madsens Hotel snart en ny overfrakke på.


Vi har opdaget, at man i forbindelse med en tidligere ombygning, har fjernet bærende dele, hvilket betød at gavlen på bygningen stod og dinglede, og det er derfor, der er opstået store revner i gavlen

Ole Nielsen, byggedirektør hos Boligeselskabet Sct. Jørgen


Men nu skulle det være ganske vidst, og et hurtigt kig på bygningen bekræfter, at der er gang i facaderenoveringen.

Annonce

Gavlen dinglede

- Vi har hyret Thyholm Murer A/S til opgaven, og vi forventer, at de er færdige med arbejdet inden vinter, siger Ole Nielsen.

Foruden at pudse facaden, der efterfølgende skal males gul, så bliver alle muren eftergået, og man er også i gang med at forankre gavlen.

- Vi har opdaget, at man i forbindelse med en tidligere ombygning har fjernet bærende dele, hvilket betød, at gavlen på bygningen stod og dinglede. Derfor er der opstået store revner i gavlen, fortæller Ole Nielsen.

Boligselskabet har også planer om at restaurere og indrette etagerne over sundhedscenteret.

- Her vil vi gerne indrette et kontormiljø, men inden vi kan komme videre, afventer vi brandmyndighedernes tilladelse, siger Ole Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

bjBarokmusik i kirken

Annonce