Annonce
Toldvæsenet kontrollerer blandt andet pakker i Københavns Lufthavn. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Bjerringbro Avis

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Næsten halvdelen af danskerne kender ikke til nye momsregler, der betyder, at der også skal betales moms for de helt billige varer købt på netsider uden for EU. body Du klikker dig ind på en netbutik fra Kina, hvor du finder et par høretelefoner, du har ledt efter, og så er de ovenikøbet ganske billige - kun 60 kroner inklusive fragt. Det er en god handel, tænker du. Men nu står du med pakken i hånden, og pludselig er du kommet af med 225 kroner. Lignende eksempler har en del danskere oplevet siden 1. juli, oplyser Toldstyrelsen. Det skyldes, at reglerne er blevet ændret, så du som forbruger ikke længere er fritaget for at betale moms for varer under 80 kroner, der er købt over nettet fra sider uden for EU. Dermed skal du nu både betale 25 procent i moms og sandsynligvis et transportørgebyr - eller importgebyr - til fragtfirmaet. Postnord tager for eksempel 160 kroner. Og fire ud af ti borgere i Danmark er endnu ikke klar over de nye regler, fortæller Annette Høve Nielsen, der er funktionsleder i Toldstyrelsen. Lars Arent, der er direktør for Forbruger Europa, råder dig til at være ekstra opmærksom, når du handler på hjemmesider uden for EU. - Helt overordnet skal du være opmærksom på, at når du køber varer et sted uden for EU, så er den pris, du ser, ikke altid den pris, du ender med at betale. Annette Høve Nielsen råder dig til at holde øje med, om hjemmesiden oplyser, om der kommer en ekstra udgift oveni. Hos Forbruger Europa får man en del henvendelser fra borgere, der ikke forstår, regningen pludselig er løbet op. Selv en lille ting kan løbe op i 250 kroner med moms og transportafgift. Du bør altid tjekke for eksempel Trustpilot og google dig frem til, hvem du handler med. Og skab dig så et overblik. Nogle er nemlig slet ikke klar over, de køber varer fra en virksomhed uden for Europa. - Det kan være svært at gennemskue, om en hjemmeside er EU-baseret eller ej. Nogle ved ikke, at hjemmesiden sender fra uden for EU. - Det kan være, at hjemmesiden har adresseoplysninger inden for EU, og så alligevel ryger forsendelsen afsted fra et lager i Asien, og du kommer til at betale de her ekstraudgifter, siger Lars Arent. - Gå til en hjemmeside med sund skepsis. Er priserne så lave, at det ikke rigtig giver mening? De nye momsregler er skabt for at ensrette nethandlen, fortæller Annette Høve Nielsen. Reglerne har lukket det hul, der tidligere betød, at netbutikker med billige varer uden for EU - for eksempel legetøj - kunne have en fordel, fordi køberen ikke skulle betale moms. EU har samtidig lavet en ny importordning, så virksomheder uden for EU kan stå for at indberette og betale momsen, så forbrugeren ikke får sig en overraskelse, når pakken ankommer. Men også her er der mangler, siger Annette Høve Nielsen. - Der er situationer, hvor forbrugere tror, de har betalt momsen, men så har de det ikke, når varen kommer til Danmark. - Nogle gange betaler de to gange, fordi netbutikken uden for EU ikke har håndteret de nye regler helt korrekt, siger hun. Hvis du ikke ønsker at betale udgifterne, kan du hos flere transportører blot lade være med at betale regningen, og så sender de pakken tilbage til afsender. Hos nogle transportører udleveres pakken dog, inden at du modtager regningen. /ritzau fokus/ assets
Annonce
  • Toldstyrelsen
    Toldvæsenet kontrollerer blandt andet pakker i Københavns Lufthavn. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Bjerringbro Avis

Vild med vilje: Lær at anlægge vilde haver og bidrag til biodiversiteten

Annonce
Bjerringbro Avis

Modeshow rykket op med rod

Annonce
Bjerringbro Avis

Fra maskinstation til camperparadis: Verner Rigtrup markerer en milepæl

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Børnekunst i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Folkedans giver superkræfter

Bjerringbro Avis

Rekordsalg af tulipanbuketter

Bjerringbro Avis

Sparekassen fejrede jubilæum - men gaveregnen tilfaldt helt andre

Bjerringbro Avis

Ny tøjbutik i gågaden: Matador har inspireret til butikkens navn

Bjerringbro Avis

Ingen kan finde Berta: Hund har været væk i en uge

Bjerringbro Avis

Hæder til lokal ost: Vinder prestigefyldt europæisk pris

Annonce