Annonce
Bjerringbro Avis

Markedsgade - nu med helleanlæg

Torsdag fik Markedsgade i Bjerringbro tre nye helleanlæg, der skal sikre, at hastighedsgrænsen på 50 kilometer i timen overholdes. Foto: Christine Krüger Hansen
Høj fart og megen trafik får Viborg Kommune til at investere i tre helleanlæg på Markedsgade i Bjerringbro.
Annonce

Bjerringbro: Markedsgade er en af byens meget trafikerede veje, og længe har det været svært for fodgængerne at komme over vejen, fordi afstribningen var slidt af. Nu hvor der er lagt ny asfalt på vejen, ligner den næsten en boulevard. Men torsdag fik fodgængerne så mulighed for at komme sikkert over.

Fra tidlig morgen var der gang i arbejdet, og allerede inden klokken 10 var det første helleanlæg  sat op og nummer to godt undervejs.


Umiddelbart kommer helleanlæggene til at stå lidt tæt, men det har været svært at få plads til dem, fordi anlæggene skal passe med ind- og udkørsel fra SuperBrugsen, samt til og fra både Rossensgade og Grønnegade, ligesom de også skal tages hensyn til svingbåsene, siger

Dan Yding Hahn Rasmussen, ingeniør ved Viborg Kommunes Trafik & Veje


- Jeg er færdig lige over middag, sagde den udsendte fra Dav Nordic, der stod midt på vejen og var ved at komme furer omkring opsatsen.

Han kunne godt mærke, at der blev kørt hurtigt på strækningen og havde allerede talt med en del fodgængere, der havde kommenteret og sagt, hvor godt det er, at der bliver gjort noget for at reducere farten.

Annonce

Lidt plads

I alt opstilles der tre helleanlæg med hver to heller. På den måde kan fodgængerne passere Markedsgade i etaper, da man kan gøre et stop på midten. Der bliver dog ikke malet fodgængerfelter på vejen.

- Umiddelbart kommer helleanlæggene til at stå lidt tæt, men det har været svært at få plads til dem, fordi anlæggene skal passe med ind- og udkørsel fra SuperBrugsen, samt til og fra både Rossensgade og Grønnegade, ligesom de også skal tages hensyn til svingbåsene, siger ingeniør ved Viborg Kommunes Trafik & Veje Dan Yding Hahn Rasmussen.

Allerede inden klokken 10 var det første helleanlæg færdigt. Foto: Christine Krüger Hansen

Det er firmaet Dav Nordic, som står for etablering af helleanlæggene. Firmaet har blandt andet lavet flere autoværn for Viborg Kommune.

For et par år siden var der snak om muligheden for at lave et lyskryds ved udkørslen fra SuperBrugsen og Grønnegade, men undersøgelser viste, at der ikke er så meget trafik, som en del borgere troede, og derfor besluttede forvaltningen, at det er tilstrækkeligt med de tre helleanlæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce