Annonce
Bjerringbro Avis

Michael V. Knudsen stopper håndboldkarrieren

Michael V. Knudsen har vundet titler alle steder: DM, pokaltitel, Super Cup, Europa Cup, Champions League, EM og VM. Foto: Ole Mørk
Den 41-årige stregspiller kunne have fortsat med håndbold til han blev 50 år. Men nu skal der ske noget andet.
Annonce

Bjerringbro: Når indeværende sæson er ovre, sætter Michael V. Knudsen punktum for sin håndboldkarriere. Han kom til Bjerringbro-Silkeborg i 2014, og har haft stor betydning for de resultater, klubben har opnået siden da.

Beslutningen om at stoppe efter denne sæson var en aftale, han indgik med sin familie allerede sidste år.

- Selvom kroppen stadigvæk har det godt, og jeg føler mig fit, så havde jeg nok forventet, at kroppen en dag ville sige stop. Det er dog ikke tilfældet, og jeg kan stadigvæk løbe med de unge, så jeg tænker reelt, at jeg kunne have fortsat, til jeg bliver 50. Jeg har dog lyst til at prioritere anderledes og glæder mig til nye spændende udfordringer og projekter, siger Michael V. Knudsen i en pressemeddelelse.

Annonce

En dør står på klem

- Hvad fremtiden skal byde på, er jeg endnu ikke klar over. Derfor vil jeg vil bruge den kommende tid på at suge til mig og blive klogere på, hvor der er et spændende projekt. Det kan være i sportens verden, men det kan også være noget helt nyt. Knudsen77-håndboldene findes allerede, så måske skal den forretning udvikles, tilføjer han.

I Bjerringbro-Silkeborg lukkes døren ikke helt.

- Jeg håber, at vi i et eller andet omfang kan beholde Michael V. Knudsen i en funktion i og omkring klubben. En så stor og flot karriere skal markeres. Vi vil sammen med Michael på et senere tidspunkt melde ud, hvordan vi tager behørigt afsked med en fantastisk karriere i dansk og tysk klubhåndbold samt for det danske landshold, direktør i Bjerringbro-Silkeborg Jesper Schou.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce