Annonce
Bjerringbro Avis

Millioner givet til Sønderbro

Den del af helhedsplanen der omfatter Sønderbro sættes nu for alvor i gang. Inden udgangen af 2021 skulle Brogade gerne se helt anderledes ud.

Bjerringbro: 2.231.000 kroner. Det er, hvad det kommer til at koste at forny dele af Brogade på Sønderbro  - et projekt der omfatter etablering af ny belægning på vejen og torvet ved Brocenteret samt belysning, der til sammen skal forskønne og skabe en visuel sammenhæng mellem butikkerne øst og vest for hovedgaden samt forbedre muligheder for ophold i området.

Beløbet blev godkendt på økonomi- og erhvervsudvalgets møde onsdag, og det er en del af de i runde tal seks millioner kroner, som byrådet har afsat i budgettet for gennemførelse af helhedsplanen for Bjerringbro.

Med godkendelsen i økonomi- og erhvervsudvalget overgår projektet til teknisk udvalg.

Oprindelig skulle forskønnelsen af Sønderbro først have været udført i 2022, men i forbindelse med coronasituationen har Viborg Kommune fået mulighed for at fjerne anlægsloftet i bestræbelserne på at holde økonomi og beskæftigelse i gang. Det er kommet Bjerringbros søndre del til gode, i og med at projektet ved butiksområdet på Sønderbro, hvor Spar, pølsevognen og Brocenteret med blandt andet motionscenter og slagter holder til, bliver fremrykket til i år.

Når sagen har været en tur forbi teknisk udvalg til godkendelse, sendes opgaven i udbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce