Annonce
Bjerringbro Avis

Morgenbassen konkurs: Meny får ny bager

Meny i Bjerringbro får fremadrettet deres brød og kager fra Hornbæk Bageri. Arkivfoto
Annonce

Bjerringbro: Skulle man have opdaget at rundstykkerne smager anderledes, eller trøflerne er blevet tungere hos bageren i Meny, så er der faktisk en årsag til det.

Bagerposen, som man får de sukkerholdige eller fiberrige indhold overrakt i, har også skiftet udseende, og det skyldes, at det nu er Hornbæk Bageri, der leverer brød til Meny i Bjerringbro.

Årsagen er den, at Morgenbassen, der var ejet af Katrine Pedersen og drev brødudsalget i Meny, er gået konkurs.

- Vi fik besked en uges tid før de lukkede, og det var en træls overraskelse, der gjorde os noget paniske, da vi jo hurtigt skulle ud at finde en ny brødleverandør, fortæller købmand hos Meny Steffen Drejer.

Valget faldt på Hornbæk Bageri, der ligger ved Randers.

- Vi havde et par emner inde over, men Katrine Pedersen havde anbefalet Jesper Christensen, der driver Hornbæk Bageri, og Meny i Randers får også brød fra ham, fortæller Steffen Drejer, der nu har fået brød leveret fra bageriet i to uger.

Foruden brød, så var det også Morgenbassens eget personale, der stod bag disken hos brødudsalget i Meny, og derfor var Steffen Drejer også i den situation, at han lige pludselig måtte ud at finde nyt personale til at betjene kunderne.

- Vi havde jo skaffet en bager, men havde ikke nogen til at sælge brødet, fortæller han, der tog konsekvensen og selv ansatte personale i afdelingen.

- Det har været nogle travle uger, hvor vi også skulle have oplært nyt personale, men nu er vi glade og tilfredse, siger Steffen Drejer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce