Annonce
Bjerringbro Avis

Morten er ny formand hos idrætsparken

Morten Madsen afløser Niels Dueholm som formand for Bjerringbro Idræts- & kulturcenter.
Ny formand glæder sig til snart at kunne åbne op for idrætten igen.

Bjerringbro: Det er et kendt ansigt og et rigtig foreningsmennesker, der nu sætter sig for bordenden som formand hos Bjerringbro Idræts- & kulturcenter, efter at Niels Dueholm ved årets repræsentantskabsmøde valgte at sige farvel og tak efter 15 år på posten.

Morten Madsen har allerede været en del af idrætsparkens forretningsudvalg i seks år, men det er nok som formand for den lokale fodboldklub Bjerringbro IF, at mange kender ham.

Her var han formand i 10 år, og det har givet ham en unik indsigt i foreningslivet og bestyrelsesarbejdet.

Annonce

- De to poster kan ikke helt sammenlignes, for som formand for fodboldklubben var jeg enormt involveret i driften, kontingentopkrævning med videre, mens man som formand for idrætsparken er der en lang række ansatte og en daglig ledelse, der tager sig af de daglige opgaver og beslutninger,  siger Morten Madsen, der til gengæld kommer til at stå med langt større og ifølge ham også mere spændende beslutninger.

Store projekter

- Det er beslutninger på et mere overordnet plan, men jeg håber og tror på, at min erfaring fra foreningslivet også vil betyde, at jeg også har en anden tilgang til posten, siger han.

Som sagt er Morten Madsen ikke ny i forretningsudvalget, og derfor er han godt inde inde de opgaver og projekter, som idrætsparken allerede arbejder med.

- Vi har gang i flere store projekter som byggeriet af en paddletennis-bane, hytteprojektet og på lidt længere sigt også et stort Compan-projekt med udendørs aktiviteter, de skal strække sig ned gennem idrætsparkens arealer, men derudover ligger der også en helt anden type opgave foran os, som jeg mener forretningsudvalget skal have stor fokus på, siger Morten Madsen.

Her tænker han på den snarlige åbning af idrætsparkens faciliteter, der på grund af corona i længere tid har været lukket.

- Det er enormt vigtigt, at vi får åbnet op på den  gode måde, og at vi får folk til at vende tilbage til idrætsparken og bruge vores faciliteter. Det er noget, både vi og foreningerne skal arbejde på, siger Morten Madsen, der selv har en formodning om, at en hel del af de mennesker, der før har brugt idrætsparken, ikke nødvendigvis bare vender tilbage af sig selv.

- Der er en vis risko for, at især de frivillige, der har været tilknyttet foreningerne, har fået øjnene op for, at de kan bruge deres tid på andre ting, hvilket jeg også godt kan forstå. Men jeg tror foreningerne kunne få lidt af en udfordring dér, og her vil idrætsparken gerne bakke foreningerne op og sikre de rette muligheder for en god genstart, siger Morten Madsen og tænker især på tilbuddet af gode faciliteter.


Jeg har selv dyrket meget idræt som ung, og jeg tror, det var da jeg var i slut tyverne, at det for alvor gik op for mig, at hvis vi alle skal dyrke sport - så skal nogen tage et ansvar

Morten Madsen, ny formand for Bjerringbro Idræts- & kulturcenter


Og disse er da også i konstant forbedring.

- Mens vi har været lukket, har vi både fået renoveret adskillige lokaler samt lavet en fin terrasse ved fodboldklubbens klubhus, siger han.

Annonce

Ingen politiker

Når Morten Madsen ikke befinder sig i Bjerringbro Idræts- & kulturcenter arbejder han hos Lihn & Boi i erhvervsafdelingen - men interessen for foreningslivet og sporten brænder han også meget for.

- Jeg har selv dyrket meget idræt som ung, og jeg tror, det var da jeg var i slut tyverne, at det for alvor gik op for mig, at hvis vi alle skal dyrke sport - så skal nogen tage et ansvar, siger han, der også drives af de sociale relationer, der opstår i klub- og foreningslivet.

- Jeg har altid synes, at sport og idræt er sundt og nødvendigt for et godt velvære, men min kone siger, at jeg er drevet af lysten til at være sammen med andre mennesker, siger Morten Madsen, der erkender at han er den ekstroverte type.

Hvad angår overtagelsen af formandsposten efter Niels Dueholm, siger Morten Madsen.

- Nu er jeg ikke Niels, og jeg er fuldt bevist om, at jeg ikke er politiker og har den samme kendskab til det kommunale system som ham, men derfor et det også enormt vigtigt for mig som formand, at vi er en god stærk sammensætning af mennesker i forretningsudvalget. Vi skal nok gøre tingene lidt mere sammen, og samtidig skal alles kompetencer mere i spil end tidligere, siger Morten Madsen.

Til gengæld har han en klar idé om, at han kan hjælpe til med at komme endnu tættere på foreningerne end før og måske også møde flere brugere af idrætsparken på gulvhøjde.

- Derudover vil jeg også rigtig gerne arbejde for, at de mange unge mennesker, der bruger os, synes så godt om faciliteterne, at en del af dem vender tilbage og bosætter sig i byen, når de engang skal stifte familie, siger han med et smil.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Villaindbrud på Ilsøvej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Gratis golf til seniorer

Bjerringbro Avis

Krydsordsvindere

Annonce