Annonce
Bjerringbro Avis

Musikviften fortsætter stilen fra efteråret

Musikviften lægger udi det nye år med et par koncerter der byder på store kunstnere. Pressefoto
På grund af god tilslutning vælger Musikviften at fortsætte efter nytår med et par store koncerter.
Annonce

Bjerringbro: Mulighederne for koncerter og kulturoplevelser har siden marts 2020 været begrænset. Landet over er masser af koncerter blevet aflyst, og musikerne har haft begrænsede muligheder for indtægt. Musikviften har i efteråret i år gjort meget for alligevel at gennemføre de planlagte koncerter.

- Det har været besværligt, men det har været alt besværet værd, siger formand for Musikviften, Flemming Petersen.

Dette er blandt andet lykkedes gennem et godt samarbejde med Bjerringbro Idræts- og kulturcenter. Her har der været mulighed for at få den nødvendige plads mellem stolene, så alle covid 19-reglerne kunne overholdes.

Opbakningen har været god, og de mange gæster har udtrykt stor tilfredshed med arrangementet, og at det blev gennemført, siger Flemming Pedersen.

På grund af denne opbakning fortsætter Musikviften efter nytår med at afholde koncerter. I februar holdes der koncert med Dreamers Circus og til marts bliver det det helt store brag med Benjamin Koppels Galla Show.

Annonce

Fire gode venner

Dreamers Circus består af Nikolaj Busk, Rune Tonsgard Sørensen og Ale Carr. De har gennem de sidste 10 år taget publikum og anmeldere med storm gennem både rørende fortolkninger af traditionel nordisk folkemusik og deres egne originale kompositioner. Deres musik trodser traditionelle genreklassificeringer af musik, den overskrider genrer og forsøger at åbne publikums fantasier og skabe små og store historier.


Musikviften har arbejdet lang tid på denne koncert og vi er glade for at få denne koncert til byen, som et af meget få steder i Danmark

Flemming Pedersen, formand for Musikviften


Benjamin Koppel Jazz Galla Show har siden 2013 skabt en række fantastiske, men få koncerter, hvor de har hyldet nogle af verdens største musikere. Denne gang fejrer Koppel & Co. den måske mest ikoniske soulsanger og komponist, Stevie Wonder, der i 2020 fylder 70 år.

Og nu har Benjamin Koppel sammen med sit ensemble så inviteret fire gode venner, nogle af landets største stemmer og mest elskede sangere; Erann DD, Kaya Brüel, Marie Carmen Koppel og Patrick Dorgan til at fortolke alle de store ballader og power soulhits.

- Musikviften har arbejdet lang tid på denne koncert og vi er glade for at få denne koncert til byen, som et af meget få steder i Danmark, siger Flemming Pedersen og fortsætter:

- Dette setup har fortjent et større lokale, så den 19. marts gentager vi succesen fra vores tidligere samarbejde med Bjerringbro Idræts- og kulturcenter. Der bliver kun udbudt 250 billetter, så alle regler også ved den koncert kan overholdes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Farvel til afdelingsdirektør

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Pølsevognen fylder 100 år

Bjerringbro Avis

Nyholm-skulptur på plads

Annonce