Annonce
Bjerringbro Avis

Når ældre motionerer: Bensving med stolen som støtte

Deltagene går til de enkelte øvelser med god energi.  Foto: Morten Pedersen
BIF Gymnastik har succes med holdet 'Bevæg dig for livet'
Annonce

Bjerringbro: "Ned - op - ned, sving op med benet"

Alle står tæt ved stolen og bruger den som støtte, når først højre ben og så venstre skal svinges frem og tilbage. Derefter sætter deltagerne sig på stolene, og så er der nye bensving på programmet.

- Husk at trække maven ind lyder det undervejs, mens "Spanish Eys" - et stort hit fra det forrige århundrede strømmer ud af højtaleren. Selv om instruktøren ikke levner plads til mange pauser, så ser de godt 30 seniorer på 'Bevæg dig for livet'-holdet ud til at nyde gymnastikken her i Hal 2 i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter.

Annonce

Koordination

Det handler ikke kun om at bruge kroppen og vedligeholde eller genopbygge sin styrke, der skal også være noget til øverste etage, som instruktør Marianne Asp udtrykker det, og i dag handler det om koordination.

- Fire gange klap i hænderne, fire klap på lårene, fik gange knips og fik gange vip med albuerne, lyder det fra instruktøren, mens deltagerne gør klar på stolene.

-  Det kræver, at  man både kan huske og koordinere, og det er en god træning, især hvis man er begyndende dement. Det er der dog ikke nogen af her på holdet, siger instruktør på BIF Gymnastiks onsdagshold: 'Bevæg dig  for livet', Marianne Asp,  da gymnasterne forlader stolene og sætter kurs mod stigegolf-redskaberne.

Holdet kører på sjette sæson, det startede med tre personer ved Fiskehytten ved Tange Sø, om efteråret fortsatte holdet inden døre med syv deltagere, og siden er der kommer flere og flere til, så med Marianne Asp og hjælpeinstruktør Hans Westphael er der i alt 34 personer.

Foruden gymnastikken er der også fokus på det sociale samvær. Således synger deltagerne en sang før start, og efter gymnastikken synges endnu en sang, mens kaffen nydes, og snakken går.

Hans Westphael (tv) er hjælpeinstruktør på gymnastikholdet 'Bevæg dig for livet'. Her er han sammen med Knud Ravn og Agnete Laursen. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Et liv med gymnastik

Mange af deltagerne er i 70'erne , og flere er fyldt 90 år.  En af dem er 94-årige Harry Petersen. Han kendes af mange som "Jordbærmanden", fordi han i omkring 25 år har hjulpet til hos den lokale jordbæravler Svend Aage Krohn i Bjerring.

- Man skal jo holde sig i gang, og inden gymnastikken her om onsdagen bruger jeg en time i varmtvandsbassinet,  siger Harry Petersen, som arbejdede på landet i mange år og sluttede sit arbejdsliv med ti år på Grundfos.

Peter Kjeldsen er 89 år. Han kan mærke, at gymnastikken hjælper på både hans balance, og han har nemmere ved at bevæge sig. Modsat de to andre herrer, så har 92-årig Knud Ravn et langt liv med gymnastik bag sig.

- Jeg har gået til gymnastik hele mit liv, og som ung var jeg på gymnastikhøjskole, og jeg har også været instruktør på flere drengehold i Vodskov, fortæller han.

Agnete Laursen er med på gymnastikholdet for anden gang. Her forsøger hun sig med stigegolf, mens Knud Ravn ser på. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Musikken er vigtig

Musikken flyder stadig i højtaleren, og det er en vigtig del af programmet.

- Det er lettere at få folk til at lave øvelser, når der er musik. Og når det er musik, de kender, så bliver de glade, siger Marianne Asp og glæder sig over den gode interesse for holdet, hvor der fortsat kommer nye deltagere.

- Det er vigtigt, at seniorerne holder bevægeapparatet i gang, så de kan klare sig selv derhjemme, siger hun, som ikke kun sørger for, at deltagerne får motion. Hun holder også lidt øje med folk.

- Hvis de er syge, opfordrer jeg dem til at give besked, så jeg ved at ikke kommer, og så kan vi samle ind til en blomst eller en hilsen. Og hvis der er nogle, der har brug for en at følges med for at komme herhen eller ikke kan transportere sig, så spørger jeg en af de andre, om hun eller han ikke lige vil hjælp med det, siger hun, der har været instruktør i BIF Gymnastik i mere end 30 år og undervist både børn og voksne.

Stolen er et vigtigt redskab, når de ældre laver gymnastik i BIF Gymnastik. Foto: Morten Pedersen
Gymnastikholdet 'Bevæg dig for livet' er en succes. Foto: Morten Pedersen


Hvis der er nogle der har brug for en at følges med for at komme herhen eller ikke kan transportere sig, så spørger jeg en af de andre, om hun eller han ikke lige vil hjælp med det.

Marianne Asp, instruktør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

25 års jubilæum

Bjerringbro Avis

25 års jubilæum på Grundfos

Bjerringbro Avis

Nyt tag på Gerning Kirke

Bjerringbro Avis

Kuber pakkes ind som gaver

Bjerringbro Avis

Julehjælp til trængte familier

Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce