Annonce
Bjerringbro Avis

Når fiskene skal hives op fra huller i isen

Tristan kom søndag fra Esbjerg for at  isfiske i Bjerringbro. Her er han sammen med Cristina Søndergaard, som er teamleder i Trout Fishing Tackle. Foto: Johnny Pedersen
Mange forsøger sig i disse dage med isfiskeri i Gudenådalens Lystfiskersø

Bjerringbro: Isfiskeri er normalt noget man ser i fjernsynet, men når det endelig er muligt i Danmark, så er det populært, også selv om det kræver både tålmodighed, tykke sokker og varme vanter.

De seneste dage har mange lystfiskere besøgt Gudenådalens Lystfiskersø på Busbjergvej i håb om at få en fisk med hjem.

Søndag var 12-årige Tristan og hans mor Heidi Karstoft fra Esbjerg tidligt på færde. De kørte hjemmefra klokken syv om morgenen for at fiske ved Bjerringbro. Forgæves var det ikke, for de havde ikke været der længe, før Tristan hev en regnbueørred op fra et af hullerne i isen.

Annonce
12-årige Tristan fra Esbjerg halede denne fine fisk op kort efter ankomsten til Bjerringbro. Foto: Johnny Pedersen

Som madding bruger de en slags pasta med smag af for eksempel frugt eller hvidløg, eller hvad man tror, at fiskene synes om. Men uanset madding i både pink og grønne farver, så går det trægt med at få fiskene lokket frem.

- Måske er det fordi, vi er for mange, som tramper rundt på isen. Min erfaring er, at når vi går ind på land, så begynder de at bide, lyder det fra Teddy Laursen, som er startet på sin fjerde sæson som forpagter af fiskesøen.

Der er isfiskeri i Bjerringbro ved Gudenådalens Lystfiskersø, søndag den 14. februar 2021. Foto: Johnny Pedersen


Måske er det fordi, vi er for mange, som tramper rundt på isen. Min erfaring er, at når vi går ind på land, så begynder de at bide.

Teddy Laursen, forpagter af Gudenådalens Lystfiskersø.


Det er hans første med isfiskeri, og med en istykkelse på 18 cm garanterer han, at isen er sikker til at bevæge sig rundt på. Han har ikke kun travlt med at se til sine gæster, han har også benyttet sig af muligheden til at skære nogle grene af de træer, som står ude midt i søen. Et arbejde som ikke kun klares fra en båd. Men når man lige kunne gå derud med saven, så var det en nem opgave.

Kasper Rohde fra Trout Fishing Tackle laver et nyt hul i isen. Foto: Johnny Pedersen

Tilbage til hverdagen

Med ude på den frosne sø er også er også Cristina Søndergaard fra Hinnerup. Hun er teamleder i foreningen Trout Fishing Tackle og sammen med en af foreningens assistenter Kasper Rohde fra Bjerringbro viser de gæsterne fra Esbjerg til rette. Foreningen sørger for at juniorer får en god oplevelse ved fiskesøer rundt i landet.

Ulrik Andersen fra Langå har både bor og stol med til Gudenådalens Lystfiskersø. Foto: Johnny Pedersen
Tristan venter og venter og ..... Foto: Johnny Pedersen
Annonce

Fisk til hunden

Det var netop foreningen Trout Fishing Tackles anbefalinger af Gudenådalens Lystfiskersø, som fik Heidi Karstoft til at vælge Bjerringbro til søndagsudflugten.

- Jeg kan godt lide, at der er folk til at rådgive os, og sikkerheden er vigtig, siger hun.

Sønnen Tristan kan som andre drenge også godt lide computerspil, men han er meget optaget af fiskeriet. Der er ikke nogen i hans klasse, som interesserer sig for fiskeri. Men det gør ikke noget, for på facebook er der forskellige grupper, hvor man kan dele sine fiskeinteresser. Fisk er dog ikke hverken hans eller moderens favoritmad.

- Det er mere naturoplevelsen og det at fange fisken end at spise den. Men vores hund kan godt lide fisk, så den spiser det, som vi fanger, fortæller Tristan mens han venter og venter og...

Cristina Søndergaard er teamleder i foreningen Trout Fishing Tackle. Foto: Johnny Pedersen
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

I Bjerringbro er julemandens datter en trold

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Marked med suppe-smagsprøver

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Flot afskedsgave til Bjerringbro-rektor og til gymnasium

Bjerringbro Avis

Anne-Marie Busk starter sin egen mobil-frisørsalon

Bjerringbro Avis

Koncert i Grønbæk Kirke

Bjerringbro Avis

Fortsat kamp for sø: Fakkel-komsammen ved Tange Sø

Bjerringbro Avis

Julemanden kommer med tog til Langå

Bjerringbro Avis

Grøn varme i dit hus: Dit spildevand renses og genbruges i fjernvarmenettet

Bjerringbro Avis

Med fredslys og fællesskab starter julehyggen

Bjerringbro Avis

Grundfos sponserer klubber, der skulle have tjent penge på julefrokost

Bjerringbro Avis

Befærdet midtbygade igen åben for gennemkørsel

Bjerringbro Avis

Julehjælp: Koldt hjælpearbejde gav ny rekord for Lions-folk

Bjerringbro Avis

Genbrugsbutikken i Ulstrup fejrer 15 år

Bjerringbro Avis

Juletræet blev tændt i Thorsø

Bjerringbro Avis

Morgensang aflyses på grund af corona

Bjerringbro Avis

Tricktyve på spil: Energiselskab advarer mod falske medarbejdere

Bjerringbro Avis

CBRE Intego får ny serviceleder

Bjerringbro Avis

Julemarked på Ulstrup Slot

Bjerringbro Avis

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Bjerringbro Avis

Thorsø har fået nyt julepynt

Bjerringbro Avis

Broderiudstilling på Blicheregnens Museum

Bjerringbro Avis

Mettes drøm er gået i opfyldelse

Bjerringbro Avis

Løver står klar med indkøbsvognene

Annonce