Annonce
Bjerringbro Avis

Naturbørnehaven i Langå slår dørene op

- Var vi startet i en større by, ville vi nok have henvendt os til et mere specielt segment. Men i Langå tiltrækker vi alle, siger leder af Langås nye naturbørnehave, Leif Mårtensson. Arkivfoto: Annelene Petersen
Børnehaven er flyttet ind i sine nye lokaler på Skeelsvej og markerer flytningen for ungerne og deres forældre.

RANDERS: Fredag 7. maj fejrer den nye Langå Naturbørnehave, at institutionen er flyttet ind i lokalerne på Skeelsvej 2, der tidligere har huset Rubjerg Børnehave.

- Vi markerer dagen sammen med vores 28 børn, deres forældre og ganske få andre - vi skal ikke komme på kant med forsamlings-reglerne. Men efter sommerferien håber jeg, at vi kan byde hele Langå indenfor, siger institutionens leder, Leif Mårtensson.

Langå Naturbørnehave har siden nytår holdt til på Loftet, hvor institutionen startede otte børn.

Annonce

- Vi har maksimalt plads til 46 børn, men det er ikke nødvendigt, at vi når helt derop. Er vi bare 30 børn, løber vores økonomi fint rundt.

Børnehave for alle

De forældre, der har valgt den private naturbørnehave frem for det kommunale tilbud, er en meget blandet flok Langå-borgere, fortæller lederen.

- Var vi startet i en større by, ville vi nok have henvendt os til et mere specielt segment. Men i Langå tiltrækker vi alle.


Forældrene kan hos os få mere indflydelse på deres børns hverdag.

Leif Mårtensson, leder, Langå Naturbørnehave


Forskellen mellem Naturbørnehaven og det kommunale pasningstilbud er først og fremmest, at den nye institution er privat, selvejende.

Annonce

Friere hænder

- Det betyder, at vi har friere hænder til mange ting - selvfølgelig indenfor de begrænsninger, loven foreskriver. Men forældrene kan hos os få mere indflydelse på deres børns hverdag. Og så ligger det selvfølgelig i vores navn - Naturbørnehave - at vi har et særligt fokus på natur og udendørs aktiviteter, siger Leif Mårtensson.

Leif Mårtensson regner med, at Langå Naturbørnehave kommer op på 35 børn, når kalenderen siger september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce