Annonce
Bjerringbro Avis

Naturen på udstilling hos Doctors Galley

Agnete Møller udstiller hos Doctors Gallery. Privatfoto

Bjerringbro: Agnete Møller er næste udstiller i rækken af kunstnere i Doctors Gallery på Vestergade i Bjerringbro.

Den nye udstiller har altid udtrykt sig i billedsproget, malet, tegnet og sidst men ikke mindst formet i ler. Og gennem tegninger skal der gerne fortælles en historie.

Agnete Møller har gennem flere år studeret maleriet på Århus Kunstakademi hos kunstneren Birger Møller. Her er hun kommet til at udstille i sammenhæng med malergruppen Sisyfos, herudover udstiller hun ofte separat.

Udstillingen er præget af Agnete Møllers inspiration, som oftest er naturen.

- Jeg elsker sommeren, når alting summer af varme og frodighed, alting gror og grønnes, og farverne i haver og på marker og enge lyser èn i møde, når man går ude i naturen - ofte i landskabet omkring Mammen og bakkerne omkring Nørreådalen. Det er farverne, jeg elsker at arbejde med, når jeg maler. Den måde de opfører sig på, når de blandes, sættes op mod hinanden eller bare bliver til tone i tone. Det er for mig en leg med mulighederne i at udtrykke glæden ved hverdagen og det gode liv, fortæller Agnete Møller.

På udstillingen ses et udvalg af blomsterbilleder, men der er også flere abstrakte malerier. Billederne er gennemarbejdede med lag på lag, som er med til at give akryl-billederne en stor grad af stoflighed.

Tre gange har Agnete Møller udstillet på censurerede udstillinger: Århus Kunstakademi 2010, Bjerringbro Kunstforening 2012 og 2014.

Udstillingen, som er en salgsudstilling, kan ses i Klinikgårdens almindelige åbningstid frem til udgangen af april måned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce