Annonce
Bjerringbro Avis

Nipper: Det bliver et rekordgodt år

Koncerndirektør hos Grundfos, Mads Nipper, havde gode nyheder med til juleafslutning. Foto: Morten Dueholm
En glad og stolt Mads Nipper talte om mål, der var nået og rekordstor indtjening ved årets juleafslutning.
Annonce

Bjerringbro: Selvom en stor del af juleafslutningen på Grundfos er hygge, sjov og spas, så er der som altid et element eller to af alvor, og det stod koncerndirektør Mads Nipper for.

I år var der dog ikke mange rynker eller formaninger at spore hos ham, der indledte med at sige til Niels Due Jensen, at helt på pension måtte han ikke gå, for de havde stadig mange gode snakke, som Mads blev klog af.

Nipper talte om resultater. Resultater der gør, at der kunne bliver tale om et "rekordår".

- Vi er igen i år vækstet og det til trods for, at de ude i verden slås og ikke kan blive enige, og dermed gør markedet mere vanskeligt at operere i. Vi har også igen i år rekord i medarbejder- samt kundetilfredshed. Vi kan se tilbage på et år, hvor stort set alle vores mål er gået den rigtige vej, og jeg tør godt sige, at det bliver et rekordår - også på indtjening, sagde Mads Nipper og opfordrede alle medarbejdere til at være fantastisk stolte af deres indsats.

- I kan også være stolte af den forskel, vi gør i verden, sagde han og kom ind på de store klimaforandringer, vi allerede nu oplever.

- Klimaforandring er ikke noget, der sker i fremtiden - det er nu, og det går hårdest ud over de mindst privilegerede - de fattige. Det er vores pligt at hjælpe ikke kun med vores løsninger, men også med at være en global rollemodel for andre, sagde koncernchefen, der lige nu også kan sole sig i, at han for nyligt blev kåret som årets leder af Ledernes Hovedorganisation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Bjerringbro Avis

Ny medarbejder i Jyske Bank

Annonce