Annonce
Bjerringbro Avis

Nordens største Giant-cykelforretning ligger nu Bjerringbro

Peter Sørensen har i forbindelse med udvidelsen af sin forretning ansat Alexander Hulshoff fuldtid. Foto: Christine Krüger Hansen
Cyklebørsen i Bjerringbro er blevet en kæmpe forretning, der nu kun sælger cykler og udstyr af mærket Giant.

Bjerringbro: Det er nu fire år siden, at Peter Sørensen overtog Cyklebørsen på Brogade i Bjerringbro. Siden er det gået stærkt.

Cykelforretningen, der snart har eksisteret i 100 år, har i løbet af denne tid undergået en række forandringer, men ingen er større end den, som Peter Sørensen slår dørene op til fredag den 19. november, når han inviterer indenfor hos ikke bare Danmarks, men hele Nordens største Giant-cykelforretning.

Gennem længere tid har Peter Sørensen været forhandler af cykelmærket Giant, og fordi han har været så loyal en forhandler og er i så god dialog med producenten, har de besluttet sig for at lade Cyklebørsen være den første butik i Norden, der kun forhandler Giant-cykler og udstyr.

Annonce

- Der er jeg naturligvis rigtig glad for og spændt på, siger Peter Sørensen, der i forbindelse med projektet har udvidet butikken betydeligt.

Oprindeligt bestod forretningen af cirka 75 kvadratmeter, men siden har Peter Sørensen udvidet bagud i forretningen, så der nu er dobbelt så meget butiksplads - og tæller man hans lager og værksted med, som også er tilgængelig for kunder, så er der nu 400 kvadratmeter butik.

Peter Sørensen har ejet Cyklebørsen i fire år. Forretningen har dog snart eksisteret i 100 år. Foto: Christine Krüger Hansen

For at kunne få så meget plads har Peter Sørensen indgået en lejeaftale med sin nabo, det tomme butikslokale, hvor der en gang var en Kiwi-forretning.

Nyt lokale

- Jeg har banket hul igennem til nabolokalet og fået sat branddøre op, siger Peter Sørensen og viser rundt i det nye lokale, som han har indrettet som lager, med snorlige rækker af reoler fyldt med alverdens reservedel til cykler.

Da Peter Sørensen indgik aftalen om at blive forhandler af kun Giant og dermed havde et behov for at udvide butikken, overvejede han kortvarigt at flytte til et andet butikslokale i Bjerringbro.

- Men jeg endte med at blive, ikke mindst fordi at forretningen i 2025 kan fejre 100 års fødselsdag, og jeg synes at den fortjener at blive liggende hvor den er, siger han med et smil.

Aftalen med Giant betyder, at Peter Sørensen har fået sit helt eget lager i Holland, som han kan trække på, hvilket igen betyder, at han nærmest kan få nye cykler leveret til Bjerringbro fra dag til dag.

Salg af mange elcykler betyder også, at vi skal servicere langt flere cykler end vi plejer. Derudover forventer jeg også, at vores kundegrundlag stiger, fordi folk vil køre længere for at se det store udvalg af Giant-cykler

Peter Sørensen, indehaver af Cyklebørsen

Allerede  for fire år siden, da Peter Sørensen overtog forretningen, gik han i gang med at forandre butikken, der nu er blevet lys og luftig med langt mere plads så kunderne kan gå omkring og kigge på cykler og udstyr.

Der er kommer nyt lyst gulv, lyse vægge og masser af lysinstallationer i forretningen.

Lige nu venter han på, at Giant skal komme med nyt inventar til forretningen samt udsmykning til væggene både indendørs og udendørs. Det satser han på er klar, når der fredag den 19. november holdes reception i forretningen i forbindelse med, at den bliver Danmarks og Nordens første 100 procent Giant-butik.


Annonce

Mange elcykler

- Det har indtil videre været fire fantastiske år, og jeg ser frem til de næste. Det er sjældent, at man bliver selvstændig og tjener penge fra dag ét, men det er faktisk tilfældet, siger Peter Sørensen der i 2021 indtil videre har solgt over 100 elcykler.

Peter Sørensen har brudt væggen ned mellem sin egen forretning og naboforretningen, som han har inddraget til lager. Foto: Christine Krüger Hansen

For at kunne følge med udviklingen har Peter Sørensen også ansat Alexander Hulshoff på fuld tid, og han forventer, at der kan blive behov for endnu en ansat i løbet af næste år.

- Salg af mange elcykler betyder også, at vi skal servicere langt flere cykler end vi plejer. Derudover forventer jeg også, at vores kundegrundlag stiger, fordi folk vil køre længere for at se det store udvalg af Giant-cykler, siger Peter Sørensen, der via Giant også får en ny hjemmeside, hvor igennem man også kan købe sin cykel og udstyr.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Julelyset og træets stjerne kom med snestormen

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Direktør forventer øget interesse fra unge efter vellykket besøg fra UU-vejledere

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Voldsom brand totalskader villa i Thorsø: Politiet sigter 68-årig beboer

Bjerringbro Avis

Julemarked på Ulstrup Slot: 18.000 æbleskiver var med til at give overskud på 80.000 kroner

Bjerringbro Avis

Kunstværk til halv million kroner har formodet levetid på fem år

Bjerringbro Avis

AFLYST: Julen synges ind af populært Viborg-kor

Bjerringbro Avis

Syng julen ind i Oasen

Bjerringbro Avis

I Bjerringbro er julemandens datter en trold

Bjerringbro Avis

Marked med suppe-smagsprøver

Bjerringbro Avis

Flot afskedsgave til Bjerringbro-rektor og til gymnasium

Bjerringbro Avis

Anne-Marie Busk starter sin egen mobil-frisørsalon

Bjerringbro Avis

Koncert i Grønbæk Kirke

Bjerringbro Avis

Fortsat kamp for sø: Fakkel-komsammen ved Tange Sø

Bjerringbro Avis

Julemanden kommer med tog til Langå

Bjerringbro Avis

Grøn varme i dit hus: Dit spildevand renses og genbruges i fjernvarmenettet

Bjerringbro Avis

Med fredslys og fællesskab starter julehyggen

Bjerringbro Avis

Grundfos sponserer klubber, der skulle have tjent penge på julefrokost

Bjerringbro Avis

Befærdet midtbygade igen åben for gennemkørsel

Bjerringbro Avis

Julehjælp: Koldt hjælpearbejde gav ny rekord for Lions-folk

Bjerringbro Avis

Genbrugsbutikken i Ulstrup fejrer 15 år

Bjerringbro Avis

Juletræet blev tændt i Thorsø

Bjerringbro Avis

Morgensang aflyses på grund af corona

Bjerringbro Avis

Tricktyve på spil: Energiselskab advarer mod falske medarbejdere

Annonce