Annonce
Bjerringbro Avis

Ny butik åbner fredag: Chauffør tager springet til møbelbranchen

Hans Sørensen glæder sig til at kunne slå dørene op og byde de første kunder ind hos Møbel Midt Outlet i Bjerringbro på fredag. Foto: Morten Dueholm
Sammen med familien åbner Hans Sørensen et outlet i Bjerringbro med møbler fra mange europæiske lande.
Annonce

Bjerringbro: Efter mere end 40 år bag et rat, heraf 30 med specialtransporter over det meste af verden, satser 63-årige Hans Sørensen, Vejrumbro, nu for alvor på møbelbranchen. Fredag åbner han Møbel Midt Outlet fra adressen Brogade 49 ved fitnesscentret Loop.

Det er dog ikke helt fra bunden, da han i nogle år har haft et samarbejde med en kollega i chauffør-branchen, som altid har haft lidt forretning kørende ved siden af. Sammen med endnu en tidligere kollega er de faktisk tre, som kører efter samme koncept i Funder ved Silkeborg, Oddense i Salling og nu i Bjerringbro.

- Vi havde 3000 kvadratmeter i Bording, hvor jeg hjalp lidt til. Desværre brændte det helt ned mellem jul og nytår. Nu er han i gang igen i lidt mindre lokaler i Funder, og for to uger siden fik jeg så en aftale om lokalerne i Bjerringbro, fortæller Hans Sørensen.

Der er så småt fyldt op med møbler i Brogade, men der kommer mere til, inden der åbnes på fredag med kaffe og småkager til kunderne.

Når der er outlet med i firmanavnet, er det ikke tilfældigt. En del af møblerne har været på messer, andre er fra møbelfabrikker i Danmark, blandt andet Carné, samt fra udlandet. De er fra lande som Frankrig, Tyskland, Polen og Litauen, men ikke mindst Ukraine.

Det skyldes Hans Sørensens ukrainske forbindelse via hustruen Iren. Det gav for fem år siden eneforhandling i Skandinavien på børnemøbler fra Ukraine, men også en lille nebengesjæft med drivhuse fra Irens hjemland.

- Det var nu ikke uden problemer med børnemøbler, da der er standarder, man lovmæssigt skal leve op til, men vi fik certificering med DS-normer på plads for et par år siden, siger Hans Sørensen.

Da vi er tre i et samarbejde, skal kunderne bare spørge, og kommer de med et foto eller en tegning, så kan vi sikkert skaffe det, eller måske få ønsket fremstillet i Ukraine

Hans Sørensen, indehaver af den nye butik, Møbel Midt Outlet, Brogade 49

Annonce

Dækker bredt

Møbel Midt Outlet kommer til at dække bredt inden for møbler, tæpper og boligdesign. Hans Sørensen vurderer, at alle aldersgrupper kan finde møbler, som dækker smag og behov.

- Og når det gælder møbler fra Ukraine, behøver man ikke tvivle på kvaliteten. Ukrainerne er et stolt folkefærd, som satser på, at tingene er i orden. Jeg har fået lavet Kina-møbler, som kvalitetsmæssigt blev hævet betydeligt efter en tur omkring en fabrik i Ukraine, fordi der anvendes langt bedre kvalitet i træ, siger Hans Sørensen.

Kunderne vil selvfølgelig møde ting i Møbel Midt Outlet, som er unikke ved, at der kun er det ene eksemplar af dem. Andre møbler kan ikke tages med hjem, da det er udstillingsmodeller, som kan inspirere til at bestille et eksemplar.

- Da vi er tre i et samarbejde, skal kunderne bare spørge, og kommer de med et foto eller en tegning, så kan vi sikkert skaffe det, eller måske få ønsket fremstillet i Ukraine, siger Hans Sørensen, som selv har designet sofa og seng, der blev solgt lynhurtigt i Danmark.

I det daglige bliver det Hans Sørensen, man kan møde i butikken, men det er et familieforetagende, hvor hustruen Iren og datteren Olivia hjælper, når det passer ind i dagligdagen og i weekender.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce