Annonce
Bjerringbro Avis

Ny efterårsudstilling i Ulstrup

Det er Lisbeth Bundgaard, der udstiller hos Ulstruphallen dette efterår. Privatfoto
Annonce

Ulstrup: Selv om det stadig er " Coronatid" er der igen kunstudstilling i Ulstruphallen.

Efterårsudstillingen i Ulstruphallen er med smukke malerier af Lisbeth Bundgaard fra Tjele.

Lisbeth er uddannet faglærer fra Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, som ikke er mere,  desuden er hun landmand og blomsterdekoratør.

- Mit liv har altid været fuld af farver. Jeg maler meget forskellige billeder, kan li` at se, hvad det udvikler sig til, når jeg har fået farve på pensel, spartel elle fingrene, fortæller Lisbeth Bundgaard der har udstillet på mange udstillinger i årenes løb og som altid er med ved Åbne Atelier Døre, Viborg.

I 2018 havde hun også den ære at være med i bogen: ”101 kunstnere”.

I bogen, der er skrevet Tom Jørgensen, Kunstavisen, stod der om Lisbeth Bundgaard:

”Den første ting, der slår en, når man kigger på Lisbeth Bundgaards landskabsmalerier, er variationen af synsvinkler, og der bliver både gået helt tæt på motivet og panoreret ud, så man kan følge landskabets kurver. Rytmen og intensiteten varierer også stærkt fra maleri til maleri, ligesom synsvinklen og farvetonen skifter. Denne variation i såvel kolorit som komposition og penselføring er Lisbeth Bundgaards styrke som maler”.

Udstillingen kan ses i hallens åbningstid i oktober og november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Frirumsdebat i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Foredrag i Thorsø

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Billund Ugeavis

Familiekoncert i Gudenåhuset

Annonce