Annonce
Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Anders Ahrenfeldt er ny formand for Landboforeningen Midtjylland
Anders Ahrenfeldt fra Kjellerup er ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Kjellerup: Anders Ahrenfeldt fra Kjellerup er ny formand for Landboforeningen Midtjylland. Han er både økologisk og konventionel landmand. Han er 72 år og var fra 1996 til 2005 direktør for Landbo Midt i Viborg og fra 2005 til 2009 forstander for Agroskolen i Hammerum.

Han blev valgt som ny formand for Landboforeningen Midtjylland på foreningens  generalforsamling forleden, hvor tidligere formand Frede Lundgaard Madsen trådte tilbage efter 25 år på posten.

- Jeg vil fokusere lidt mere på landbrugsproduktion i forhold til CO2 og prissvingninger. Vi skal i den kommende periode være meget opmærksomme på de store udsving, både på det vi køber og sælger. Det kan være svært at udfærdige de rigtige budgetter. Vi skal nøje overveje, hvor meget det kan betale sig at spare på gødning og kraftfoder, siger han i en pressemeddelelse fra foreningen.

Annonce

Jeg vil fokusere lidt mere på landbrugsproduktion i forhold til CO2 og prissvingninger. Vi skal i den kommende periode være meget opmærksomme på de store udsving, både på det vi køber og sælger.

Anders Ahrenfeldt, ny formand for Landboforeninge Midtjylland.

- Min største frygt er, at regeringen og dens støttepartier vil reducere landbrugets fremtidige muligheder med masser af forskellige afgifter på CO2 og andet, som vi ikke kan gøre noget ved. Det tjener ikke noget formål at tvinge landbrugsproduktion ud af landet. CO2 skal reduceres i hele verden ved at anvende mindre fossil energi, lyder det fra Anders Ahrenfeldt.

Anders Ahrenfeldt og hans hustru Jonna ejer i alt 560 hektar jord fordelt i Kjellerup, Salling og Møldrup, heraf dyrkes cirka 200 hektar økologisk.

De har udlagt 10 hektar til lavbund for at reducere CO2, fosfor og kvælstof. Her går et vandløb, der afvander til Hjarbæk fjord - der i øvrigt også er et vigtigt projekt for ham.

- Jeg kalder det grøn omstilling med sort bundlinje. Min holdning er, at hvis man har noget natur eller dårlig landbrugsjord, så kan man lade det gå mere eller mindre tilbage til naturen. Til gengæld skal vi have lov til at dyrke vores landbrugsjord i fred. Vi skal have lov til at gødske og anvende lovlige sprøjtemidler uden en masse begrænsninger, siger Anders Ahrenfeldt.

Jonna og Anders Ahrenfeldt ejer Hostrup Hovedgård ved Salling, som lejes ud til fester og overnatning. Her fik parret i 2020 anlagt en skovbegravelsesplads i en bøgeskov.

Desuden ejer parret Ny Dalsgård ved Kjellerup, hvor Landboforeningen Midtjyllands første formand, H. H. Holm, boede, da foreningen blev stiftet i 1846.

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal kunstner udstiller

Annonce
Bjerringbro Avis

MammenFri inviterer til snak og spisning

Annonce
Bjerringbro Avis

Udstilling i biografen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Pædagogstuderende prøver ideer af på dagplejere: Når turen i den grønne bøgeskov både er leg og alvor

Bjerringbro Avis

Gymnasiepiger opfinder smart lomme til alle de små vigtige ting

Bjerringbro Avis

Ny udstiller i Doctors Gallery

Bjerringbro Avis

Stafet for livet fejrer ti år med forsinkelse

Bjerringbro Avis

Idrætscenter vil gerne inddrage naturen: De unge manglede til workshop for idræt og kultur

Bjerringbro Avis

Musik på Niels Due Jensens Plads

Bjerringbro Avis

DM gav to medaljer til idrætscenter: Flemming Nielsen vandt igen DM i saunagus

Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce