Annonce
Bjerringbro Avis

Ny restaurant: Steens favoritter er på menukortet

Steen Brunebjerg er ved at gøre klar til at åbne Restaurant Favorit på Brogade i Bjerringbro på torsdag.  Foto: Christine Krüger Hansen
På torsdag får Bjerringbro en ny restaurant, Restaurant Favorit, og her er det kun kokkens favoritter, der serveres.

Bjerringbro: Det startede med en lille og kold salgsvogn på parkeringspladsen udenfor SuperBrugsen, men det udviklede sig hurtigt, og på torsdag åbner Steen Brunebjerg dørene til sin nye restaurant, der ligger i Brocentret på Brogade i Bjerringbro.

Som ung drømte Steen Brunebjerg om at blive kok. Dengang var der dog ikke nogen lærerplads at få, og derfor endte han på slagteriet og i sidste ende med en uddannelse som levnedsmiddelteknikner.

- Det var derigennem, jeg lærte at forfine eksisterende madopskrifter  og samtidig, hvis man skal tro min kone, så kan jeg bare noget med mad, fortæller den nye restaurant-indehaver, der allerede for et år siden sprang ud i eventyret - der altså i første ombæring bød på en kold og trang arbejdsplads - med sushi på menukortet.

Annonce

- Jeg er en stor fan af sushi, som jeg stiftede bekendtskab med for over 20 år siden, og i mange år har vi som familie ligget og kørt til Viborg og andre steder for at hente det som takeaway. Det blev jeg træt af, og derfor oprettede vi Nordisk Sushi, fortæller Steen Brunebjerg, der altså selv kastede sig over at den japanske madkunst i form af sushi som takeaway fra en salgsvogn.

Hurtigt rykkede han dog ud af vognen, der viste sig at være en kold og sammenkrummet fornøjelse og lejede sig ind i de tomme lokaler i Brocentret, hvor "Den gamle biograf" tidligere lå.

Steen Brunebjerg er uddannet levnedsmiddeltekniker, og åbnede allerede sidste år sin takeaway-forretning Nordisk Sushi. Nu udvider han også med en restaurant. Foto: Christine Krüger Hansen

- Da vi kiggede efter lokaler, opdagede vi, at der forelå planer for området omkring Brocentret og Brogade, og så blev lokalerne i Brocentret pludselig noget mere attraktive, fortæller Steen Brunebjerg og hentyder til den del af helhedsplanen, der omhandler Brogade, hvor et nyt torv er på vej.

Midt i september fik Steen Brunebjerg nøglen til lokalet, og han gik i gang med at sætte i stand og indrette køkken.

Sushi og ben

- Vi har siden drevet Nordisk Sushi fra adressen, og det har kun udviklet sig positivt, siger Steen Brunebjerg, der sammen med familien allerede havde talt om at lokalet i Brocentret på sigt skulle bruge til en restaurant.

Og nu er dagen så oprindet.

- Restauranten hedder Restaurant Favorit, og det er fordi det er mine favoritter, der er på spisekortet, siger Steen Brunebjerg og remser sin tre ynglings spiser op: Sushi, revelsben og italiensk is - også kendt som gelato.


Da vi kiggede efter lokaler, opdagede vi, at der forelå planer for området omkring Brocentret og Brogade, og så blev lokalerne i Brocentret pludselig noget mere attraktive

Steen Brunebjerg, indehaver af Restaurant Favorit


Endnu er alle møbler ikke kommet på plads i restauranten, der har første åbningsdag torsdag den 13. maj og som i disse corona-tider rummer 23 gæster, men allerede nu kan fornemme den hyggelige stemning med et inventar og en indretning, der med vilje ikke får én til at tænke på asiatisk mad.

Annonce

Hjemmelavet italiensk is

- Vi vil gerne skille os ud, og det er vigtigt for os, at vi ikke signalerer noget ensidigt. Ja vi serverer sushi, men vi er ikke en asiatisk restaurant, her kan man også få revelsben med pommes fritter eller bagt kartoffel og coleslaw, siger Steen Brunebjerg, der selv står bag de forskellige marinader, som benene tilberedes i.

Og så er der isen, der er hjemmelavet men på italiensk.

- Vi synes, der mangler et sted i Bjerringbro, hvor man kan få god hjemmelavet is. Her i starten kan man bestille det som dessert, men planen er, at man også kan komme ind og bare købe is i et bæger og tage med sig, siger Steen Brunebjerg, der også har planer om at have udeservering, med en række caféborde på det lille torv udenfor butikken.

Der vil stadig være takeaway, og af flere grunde kan takeaway kunder komme og gå via døren, der vender ud mod p-pladsen, mens restaurant-gæster går ind ad fordøren, der vender ud mod torvet.

- På den måde får vi adskilt restaurantgæster og takeaway-kunder og undgår al for megen trafik gennem restauranten, forklarer han.

Foruden ham selv, der først og fremmest står i køkkenet, har Steen Brunebjerg ansat en kvindelig tjener, samt en række ungarbejdere, der hovedsageligt skal stå for betjening ved kassen, servering og køkkenopgaver.


Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Fru Larsens fremtid er ikke på plads endnu: Men der arbejdes hårdt på sagen

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Sankthans: Kender du disse traditioner og myter?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Formandsskifte ved møde: Et år fyldt med initiativer, aktiviteter og projekter

Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Stole laver huller i asfalt på ny plads

Bjerringbro Avis

Stafet for Livet: 42 børn og voksne gik og løb for JyttaBirthe Holdet

Bjerringbro Avis

Sille og Astrid blev årets første studenter i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Enten er man brandmand i tre måneder eller 30 år

Bjerringbro Avis

Lions har fået ny bestyrelse

Bjerringbro Avis

Katrine drømmer ikke om to millioner afspilninger

Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Bjerringbro Avis

Museer i Tange og Helsingør arbejder sammen: 'Et perfekt match'

Bjerringbro Avis

Børnehavebørn indspillede venskabssang

Bjerringbro Avis

Gentagne skader skæmmer Lauges håndboldsucces

Bjerringbro Avis

'Den gamle fotograf' fylder 75 år: Karrieren som fotograf startede på kasernen

Bjerringbro Avis

Danske Digterruter: På vandring med Blicher

Bjerringbro Avis

Nyt tøj til fodboldspillere

Bjerringbro Avis

Fællessang på Niels Due Jensens Plads: 'Kuk-kuk fallera' med Oasens Musikanter

Bjerringbro Avis

Bjerringbro Gymnasium sikres fast elevtal

Bjerringbro Avis

Igen åben for salg af toiletpapir og søde sager

Bjerringbro Avis

Tange Roklub glæder sig over ny bro

Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Annonce