Annonce
Bjerringbro Avis

Ny skoleleder mødt med børn i flagallé

Egeskovskolens nye leder Karina Degryr Thomsen (th) fik blomster af leder af mellemtrinnet Vivian Maier. Foto: Morten Pedersen
Eleverne på Egeskovskolen var klar med flag, da Karina Degryr Thomsen havde første skoledag.
Annonce

Bjerringbro: Med børn stående i næsten lige rækker og med flag i hænderne langs skolens facade og i skolegården fik Egeskovskolens nye leder Karina Degryr Thomsen en velkomst, som næsten var den dronning værdig, da hun dagen efter pinseferien mødte til sin første arbejdsdag på skolen i Bjerringbro.

- God morgen og velkommen, lød det igen og igen fra de sommerklædte børn, mens den storsmilende Karina Degryr Thomsen langsomt gik gennem 'flagalléen' og hilste med "hej" og "godmorgen".

Med en temperatur på tæt ved 20 grader viste vejret sig fra sin bedste side, og mange børn havde både bare arme og bare ben. Den nye skoleleder havde fået besked om at komme klokken 8.15, så alle de sommerklædte elever var nået ind i klasserne med taskerne og ud igen med flag i hænderne.

- En meter mellem hver, lød det gentagne gange fra lærerne, mens eleverne en smule utålmodigt ventede i to rækker, og et par stykker i et øjebliks distraktion troede, at avisens medarbejder var den nye skoleleder.

- Jo jeg har haft sommerfugle i maven, men det er de gode sommerfugle, og jeg er så klar til at starte her og fortsætte den gode undervisning. Men nu skal jeg først lige ind og fornemme stemningen, og så kommer der også en sammenlægning af skolerne. Det bliver også spændende.

Karina Degryr Thomsen, ny skoleleder.

Annonce

Gode sommerfugle

Efter den lange spadseretur nåede den nye skoleleder frem til hovedindgangen, hvor den røde løber lå klar. Hun var meget rørt over den varme modtagelse.

- Er det ikke fantastisk, man bliver helt varm inden i. Jeg fik at vide, at jeg skulle møde klokken 8.15, men jeg havde slet ikke forestillet mig at blive mødt af så mange glade børn med flag, sagde hun.

- Jo jeg har haft sommerfugle i maven, men det er de gode sommerfugle, og jeg er så klar til at starte her og fortsætte den gode undervisning. Men nu skal jeg først lige ind og fornemme stemningen, og så kommer der også en sammenlægning af skolerne. Det bliver også spændende, sagde Karina Degryr Thomsen.

Annonce

Til lokalområdet

På den første skoledag ventede møder med de enkelte teams på skift.

- På grund af corona-situationen kan vi ikke lave et fælles velkomstmøde med alle afdelinger på én gang, men det er nok fint, for så er der bedre tid til at snakke med de enkelte, lød det fra leder af Bøgeskovskolen Søren Thomsen, som siden februar sidste år også har været leder for Egeskovskolen efter, at Frank Dissing gik på pension.

Karina Degryr Thomsen er 55 år. Hun er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i offentlig ledelse. Hun kommer fra en stilling som skoleleder på Videbæk Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor hun har været siden 2009. Hun er netop flyttet fra Holstebro til sin kæreste i Vejrum Nørremark og har derfor ikke langt til arbejde.

Eleverne var en smule utålmodige, da de ventede på deres nye skoleleder. Foto: Morten Pedersen
Med behøring corona-afstand stod de yngste elever og deres lærere klar til at modtage den nye skoleleder. Foto: Morten Pedersen
Søren Thomsen har siden februar 2019 været leder for både Egeskovskolen og Bøgeskovskolen. Foto: Morten Pedersen
Karina Degryr Thomsen startede tirsdag som ny leder på Egeskovskolen. Foto: Morten Pedersen
Eleverne havde travlt med at passe deres flag. Foto: Morten Pedersen
Godmorgen og velkommen lød det igen og igen fra elever og lærere til Karina Degryr Thomsen (th). Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce