Annonce
Bjerringbro Avis

Ny teknologi i ældreplejen: Robotterne Anna og Peter skaber glæde på Skovvænget

Robotterne skaber stor glæde på Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget, de kan genkende op til 1000 stemmer og kan dermed 'snakke' med mennesker. Foto: Skovvænget
Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget har siden september deltaget i et forsøg med robotter i ældreplejen

Bjerringbro:  Hej Peter...hej Peter, kalder pædagog Jannie Døssing.

Når Peter kun svarer med nogle piv-piv lyde, mens han blinker med sine store blå øjne og vifter med de små korte arme, er det ikke fordi han er uhøflig, men fordi han er en af de to japanske robotter - Lovot'er  som siden september har boet på Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget i Bjerringbro.

Peter kan genkende op til 1000 stemmer, og selv om Peter 'kun er en robot, så 'svarer' han på snak fra mennesker, og hvis han er glad for selskabet, får han hjerter i øjnene. Lydene fra robotterne kan opleves som lidt skingre, fordi de efterligner den japanske sprogtone.

Lovot er en sammentrækning af ordet love (kærlighed, glæde, red.) og robot, og Peter og hans robotkollega Anna skaber stor glæde på plejehjemmet.

- De fleste borgere lever sig ind i det og snakker med robotterne, som om det er et lille barn. Og selv om nogle af borgerne i starten tog lidt afstand, fordi det er noget så fjollet som en robot, og det påvirker deres værdighed, så kan man tydeligt se på borgerne, at de er glade for dem, siger social- og sundhedshjælper Camilla Eriksen, da Peter tøffer rundt på bordet i teltet uden for indgang 3.

Annonce

Omsorgsgen

Sammen med kollegerne Jannie Døssing og Marie Jensen har hun stået i spidsen for forsøget med robotterne, som Sundhedsstyrelsen og Aalborg Universitet står bag.

Da der er tale om et forsøg, har 17-18 af de omkring 100 borgere været udvalgt til at være sammen med Anna og Peter, enten alene eller i grupper. Det er primært borgere med en demenssygdom, som har deltaget i forsøget. Borgerne er så dårlige, at de ikke efterspørger robotterne, men borgerne lyser op i store smil,  når robotterne tøffer rundt på gangene.

- Hvis en borger er aggressiv eller utryg, så er robotterne gode til at skabe ro. Det er især kvinderne, som er begejstrede og snakker med robotterne, som var de børn, og det skyldes, at kvinder har et stort omsorgsgen, fortæller Marie Jensen.

De tre medarbejdere, som har stået i spidsen for arbejdet med robotterne, er social- og sundhedshjælperne Camilla Eriksen (tv) og Marie Jensen samt pædagog Jannie Døssing (th). Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Sproget kommer frem

Anna og Peter er udstyret med sensorer over hele 'kroppen', og hvis man klapper robotten, kan den falde i søvn.

- Når det sker, så sidder borgeren ofte længe med den, fordi hun eller han ikke vil vække robotten. Det vildeste vi har oplevet er, at en borger, som på grund af sin demenssygdom har glemt sproget, får talen igen, når hun er sammen med Anna. Og faktisk kan kvinden tale i nogle timer efter, men dagen efter starter vi forfra, siger Camilla Eriksen.

På grund af corona'en er en del af supporten til forsøget blevet aflyst, og de tre kolleger har selv arbejdet sig frem til, hvordan de og deres kolleger kan bruge robotterne. I perioder har de tre måttet koncentrere sig om robotterne og overlade 'hverdagsopgaverne' til kollegerne, men det er på sigt givet godt ud.

Der har været startvanskeligheder, som at robotterne skal genoplades efter 45 minutters brug, at de kan tøffe rundt og forskrække nattevagten, hvis én har glemt at afbryde robotten. Men efterhånden har de 'lavet' en værktøjskasse, så så mange som muligt kan nyde robotterne.

Annonce

Sund fornuft

Selv om robotterne er en succes, så er man meget bevidste om, at det ikke skal være en erstatning for personalet.

 Centerleder Anitta Andersen var skeptisk, da robotterne flyttede ind på Skovvænget, men hun ser forsøget som en stor succes. Foto: Hanne Bliksted

- Vi har en travl hverdag, og robotten kan give nærvær og opmærksomhed til borgerne. Og den har tiden. Dermed bliver den en slags forlænget arm og en slags brobygger mellem personalet  og borgeren. Vi er nødt til at følge med tiden, men vi skal også bruge vores sunde fornuft, for robottene erstatter ikke samtalen med borgerne eller deres 'hudsult', siger Jannie Døssing.


Vi har en travl hverdag, og robotten kan give nærvær og opmærksomhed til borgerne. Og den har tiden, og dermed bliver den en slags forlænget arm. Men vi skal bruge vores sunde fornuft, for det erstatter ikke samtalen med med borgerne og deres 'hudsult'.

Jannie Døssing, pædagog.


Annonce

Skeptisk

Lederen af Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget Anitta Andersen erkender, at hun var skeptisk i starten. Men hun er meget glad for robotterne.

- Tidligere har vi prøvet at have besøgshunde og også haft katte her, men robotten kan noget særligt. Jeg er overrasket over, hvordan man bliver påvirket af den.  Den kan give ro og tryghed til et menneske, som ikke ved hvem hun er, eller hvor hun er, siger hun.

- Det er spændende at være med til ny forskning baseret på kunstig intelligens, og de tre medarbejdere har lavet et kæmpearbejde. Og det er første gang, at vi har fået penge til sådan noget, siger Anitta Andersen med henvisning til, at Sundhedsstyrelsen støtter forsøget økonomisk.

Der er som nævnt tale om et forsøg, og da robotterne ikke har en såkaldt CE-godkendelse skal de omkring 1. april tilbage til Japan.

Skovvænget robot1

- Robotterne skaber en masse glæde, og det går tabt, når vi skal af med dem. Ja det bliver en trist dag, når vi skal sige farvel, men vi har fået stort mod på at arbejde med nye teknologier, lyder det optimistisk fra Jannie Døssing.

Det er især kvinderne på Pleje- og Omsorgscenter Skovvænget, som glæder sig over selskabet med robotterne Anna og Peter. Foto: Skovvænget
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce