Annonce
Bjerringbro Avis

Ny udstiller i Doctors Gallery

Mette Pind udstiller i Doctors Gallery. Privatfoto
Mette Pind markerer 75 års fødselsdag med udstilling
Annonce

Bjerringbro: Hen over sommeren kan man i Doctors Gallery i Klinikgården i Bjerringbro opleve akrylmalerier udført af Mette Pind, Bjerringbro. Mette Pinds malerier er influeret af en kreativ uddannelse, der strækker sig fra Randers Kunstskole, Langelands Kunsthøjskole, Ærø Kunsthøjskole, Hadsten Højskole, Århus Kunstakademi fra 2005- 2011 samt studieture til Mallorca, Colliure, Andalusien, Venedig og Paris.

- Farver, stemninger og lys er vigtige komponenter. Indtryk fra nær og fjern flyder sammen og danner baggrunden for billederne, der enten kommer helt spontant eller i dialog med billedet, fortæller hun i en pressemeddelelse. Naturen er udgangspunkt for de abstrakte og figurative malerier, hvoraf mange er blevet til efter rejser til blandt andet Sydeuropa og Østen.

- Jeg bliver glad, når jeg maler, selvom dialogen med billedet kan være en kamp, men dog ofte også legende let. Alting er i spil, indtil det sidste penselstrøg er sat, siger hun.

På turen til Java og Bali gjorde øernes natur og farver et overvældende indtryk. Regnskovenes og rismarkernes overvældende grønne farver var meget intense og smukke. Templernes guld og atter guld og klædedragternes fantastiske farver var en stor inspiration for maleriet. Andre billeder fra en rejse til De Vestindiske Øer har palmer som motiv. Mette Pind har både udstillet separat og sammen med kunstnergruppen Sisyfos, der har haft Århus Kunstakademi som base. Mette Pind kan 21. maj fejre sin 75-års fødselsdag dog med de aktuelle corona-begrænsninger. Udstillingen, som er en salgsudstilling, kan ses i Klinikgårdens normale åbningstid frem til midten af august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce