Annonce
Bjerringbro Avis

Nye æresmedlemmer: Hæder til trofaste frivillige

Flemming og Marianne Thaggard
Marianne Lorentzen og Flemming Thagaard udnævnt som æresmedlemmer i BIF Fodbold

Bjerringbro: Man kan ikke sige Bjerringbro IF Fodbold uden at nævne Marianne Lorentzen og Flemming Thagaard. De seneste mange år har ægteparret været en stor del af BIF Fodbold blandt andet som trænere, holdledere og medlem af ungdomsudvalg og bestyrelser. Dermed var det fuldt fortjent, at de ved foreningens generalforsamling forleden blev kåret som æresmedlemmer af BIF Fodbold.

Begge har besluttet at trappe lidt ned fra foreningsarbejdet, men de brænder stadig for klubben og ikke mindst for det store fællesskab, som de gennem årene er blevet en del af.

Flemming Thagaard har boet hele sit liv i Bjerringbro og har været medlem af klubben, siden han som fem-seks-årig i 1972 startede med at spille fodbold. Som ung spillede han på førsteholdet, og han var også med, da holdet var i Jyllandsserien i 1990'erne. Foruden at træne flere damehold, første gang i 1987, har han også været både træner og holdleder for parrets børn, Emma på 25 og Jakob på 23 år og i den forbindelse arrangeret fodboldture til blandt andet Barcelona, Hamborg og Verona.

Annonce

Sammen i bestyrelsen

Marianne Lorentzen har også taget sin tørn som frivillig i det lokale idrætsliv. Hun har været i bestyrelsen for sin gamle håndboldklub, været træner i Bjerringbro Svømmeklub, i BIF som frivillig i "Damehuset" og som holdleder. Begge har siddet i fodboldbestyrelsen i flere omgange, og i 1990'erne var de i et par år medlem af bestyrelsen på samme tid.

- Det fedeste ved det frivillige arbejde er alle de mennesker, man lærer at kende, og at der altid er nogle, som råber "hej Marianne" eller hej "fru Thagaard", når man er ude at handle, siger Marianne Lorentzen, som startede med at spille fodbold i BIF i 1990 efter at have været væk fra byen i nogle år.

Annonce

Hurra for frivillige

Hun glæder sig over, at det igen er blevet attraktivt at være frivillig.

- Interessen for at bidrage til det frivillige arbejde går op og ned. I nogle år var det svært at få folk til at hjælpe. Nu er det heldigvis vendt, og der er god opbakning i klubben. Hurra for de frivillige, siger Marianne Lorentzen.


Interessen for at bidrage til det frivillige arbejde går op og ned. I nogle år var det svært at få folk til at hjælpe. Nu er det heldigvis vendt, og der er god opbakning i klubben. Hurra for de frivillige.

Marianne Lorentzen, æresmedlem af BIF Fodbold.


Han arbejder som værktøjsmager på Grundfos, og hun er administrativ medarbejder indenfor omsorgsområdet ved Viborg Kommune. De har nu besluttet at trappe ned med foreningsarbejdet, Marianne Lorentzen passer en halv kasser-post, mens Flemming Thagaard blandt andet tager sig af registrering af 1. holdskampe.

- Ja vi tager en pause, men jeg tænker også, at vi kommer til at savne det, hvis vi stopper helt, for det er jo vores klub, og det er er dejligt at kunne gøre noget godt for de unge mennesker, lyder det fra Flemming Thagaard et par dage efter den generalforsamling, hvor de først blev overraskede og rørte og siden meget glade for, at klubben påskønner deres arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Veterantræf i Ans

Annonce