Annonce
Bjerringbro Avis

Nye lindetræer giver nyt look til Rødkærsbro

Området langs jernbanen har fået et helt nyt udtryk efter, at de gamle lindetræer blev skiftet ud med nye mindre træer. Projektleder ved Viborg Kommune Therese Agerkilde glæder sig over resultatet. Foto: Hanne Bliksted
Området ved Jernbanegade i Rødkærsbro er forandret
Annonce

Rødkærsbro: Åh hvorfor fælder I de smukke gamle lindetræer?

Sådan spurgte mange, da træerne langs Jernbanegade i Rødkærsbro blev fældet tidligere på året. Og ja det har forandret området ved jernbanen meget, at træerne og ikke mindst det tykke buskads langs trådhegnet er fjernet. Nu er der plantet en bøgehæk langs hegnet, og nye lindetræer er også kommet til.

- Der er altid mange følelser i gamle træer, men jeg synes, at det er blevet flot. Efterhånden er der også flere af byens borgere, som har sagt, at det ser godt ud, fortæller projektleder ved Viborg Kommunes teknik & Miljø Therese Agerkilde.

Projektet ved Jernbanegade er en del af områdefornyelsen i Rødkærsbro, som også omfatter  omlægning af Lunden, og Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforenings følgegruppe er undervejs kommet med forslag til forbedringer begge steder.

Annonce

Lys i træerne

- Da én foreslog, at der kunne sættes julelys i de nye lindetræer, så undersøgte vi det, og nu bliver der etableret strømforsyning, så vi kan få lys i træerne, og det bliver flot både for byens borgere, men også for dem som i tog kører gennem byen i december, fortæller Therese Agerkilde begejstret.

BaneDanmark og DSB deltager også i projektet ved Jernbanegade og skal også bidrage til vedligeholdelsen.


- Da én foreslog, at der kunne sættes julelys i de nye lindetræer, så undersøgte vi det, og nu bliver der etableret strømforsyning, så vi kan få lys i træerne, og det bliver flot både for byens borgere, men også for dem som i tog kører gennem byen i december

Therese Agerkilde


- I bedene skal der sås blandede blomsterfrø, og blomsterne skal kunne ses. Ideen er, at området skal have en wauv-effekt med masser af blomster i forskellige farver, og planterne bliver ikke så høje, at de efterhånden vælter, fortæller hun.

Da Medborgerhuset blev væltet, blev der en tom plads, hvor der nu er etableret parkeringsplads med græs i bunden. Foto: Hanne Bliksted

Blomsterfrøene kommer fra England, men de er dog forsinket, også en ordre på røde granitsten fra Kina er forsinket. Det er samme slags sten, som ligger i selve bymidten, og dermed skabes der sammenhæng mellem Nørre Langgade og området ved Jernbanegade, idet granitstenene  lægges på stien mellem Dagli'Brugsen og den nye parkeringsplads, som er etableret, hvor Medborgerhuset var engang. Her er to handicap p-pladser og 12 pladser til øvrige køretøjer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce