Annonce
Bjerringbro Avis

Opbakning til café på stationen - mindre til pedellerne

Cirka 25 borgere mødte op da borgergruppen under Byforum gjorde status over årets projekter og indsats. Foto: Lars Christiansen
Borgergruppen under Bjerringbro Byforum har arbejdet intenst på adskillige tiltag, der både omfatter café i stationsbygningen og en pedelordning for byen. Det er dog nemmere at finde frivillige, der vil stå i en café, end gå og samle skrald op.
Annonce

Bjerringbro: Ordene helhedsplan og byudvikling har jævnligt været i brug og også figureret mange gange på dagsordenen hos Borgerudvalget under Bjerringbro Byforum, der tirsdag aften havde inviteret til årsmøde i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter.

Her fortalte formand Erik Albrechtsen de fremmødte borgere, hvad det seneste år, der især har været præget af byudvikling og helhedsplanen, er gået med.

Desuden har trafikinfrastruktur været et tilbagevendende tema for borgergruppen, som især har fokuseret på et langsigtet planforslag om udbygning af cykelstier til landsbyerne Gullev, Lee og Sahl og Bjerring.

Af konkrete sager, som borgergruppen har arbejdet på, og som i højere grad omhandler Bjerringbro by, nævnte Albrechtsen arbejdet med stationsbygningen samt muligheden for vedligehold og orden af områder i byen, senest navngivet som et bredt initiativ ”Skønt i Bjerringbro”.

- Gruppen ”Skønt i Bjerringbro” har været udsat for personændringer, således at man i dag mangler folk til forskellige opgaver. Der er imidlertid blevet formuleret et grundlag for gruppens arbejde og opstillet nogle ideer til arrangementer

Erik Albrechtsen, formand i borgergruppen under Byforum

Annonce

Mangler folk

- Ideen opstod ud fra forskellige vinkler: Når pramdragerstien i sommerens løb vil vokse til i brændenælder, så kunne frivillige vel holde stien åben, selvfølgelig efter aftale med teknik og miljø og lodsejere. Tilsvarende kunne man organisere oprydning på steder, hvor der trænges, samt kampagner for at ”feje for egen dør”, fortalte Erik Albrechtsen og henviste til, at man i andre byer kalder ordningen for ”Bypedeller”.

Borgergruppen har navngivet bevægelsen "Skønt i Bjerringbro", men på mødet kom det også frem, at ideen ikke er uden udfordringer:

- Gruppen ”Skønt i Bjerringbro” har været udsat for personændringer, således at man i dag mangler folk til forskellige opgaver. Der er imidlertid blevet formuleret et grundlag for gruppens arbejde og opstillet nogle ideer til arrangementer, fortalte Erik Albrechtsen, der dog kunne berette, at man havde været til stede på Handels- og Familiemessen den 3. marts, hvor nogle interesserede skrev sig på den fremlagte liste over mulige bidragydere til gruppens arbejde.

Annonce

Kaffe gennem vinduet

På mødet opfordrede Albrechtsen til, at man som første skridt deltager ved Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling den 31. marts ved soltrappen på Sønderbro.

Det andet store fokuspunkt for borgergruppen i løbet af året har været tanken om at overtage Bjerringbro station.

- I november 2017 fik borgerudvalget en henvendelse fra forvaltningen i Viborg Kommune vedrørende Bjerringbro Station i forbindelse med, at Banedanmark er i færd med at afhænde og afvikle ubemandede stationer. Vi tilkendegav, at vi hos Byforum gerne ville overtage stationen og skabe et ”Byens hus”, et mødested med mange muligheder, fortalte Erik Albrechtsen, som efterfølgende gav ordet til tovholder på projektet, Anne Knudsen.

Hun indledte dog med at sige, at ressourcerne og tiden til stationsprojektet har været begrænsede, og at der stadig er mange fugle på taget omkring stationen.

- Planen i dag er dog, at Byforum lejer bygningen af DSB Ejendomme i en længere årrække til en leje, som aftales i forhold til de nødvendige investeringer, der gør, at huset overhovedet kan bruges til noget, fortalte hun og henviste til, at bygningen skal isoleres, rummene ændres, gulve skal fornyes og trapper forbedres.

- I Byens Hus vil vi gerne etablere en café, hvor man i midtbyen kan falde ind og snakke over en kop kaffe. På stationen kommer der mange togrejsende og vi vil gerne sælge take away-kaffe ud af vinduet på perronen, både om morgenen og om eftermiddagen, fortalte Anne Knudsen, der også berettede, at man er er tæt på en aftale med en lille gruppe kompetente folk, der vil leje og drive caféen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce