Annonce
Bjerringbro Avis

Påske er en ny begyndelse

Jeg husker den fra min skoletid. Glæden ved at tage et helt nyt kladdehæfte i brug. Især hvis det var til at skrive ord i – men tal kunne også gå an. Det var den nye begyndelse, der var noget helt særligt ved. Fornemmelsen af at begynde på den første blanke side i et helt ubeskrevet hæfte, gjorde mig forventningsfuld og fuld af gode forsætter om at skrive pænt og ikke få omslaget krøllet og malet over af kruseduller og popidolers navne, når det kneb med koncentrationen i undervisningen. For den her fortælling er det ligegyldigt, hvordan det så gik hver eneste gang, når kladdehæftet havde været i brug, ofte i ganske kort tid. Det er ikke det, der er sagens kerne. Det er påskefornemmelsen, jeg er ude efter at indfange.

Den første dag i ugen. I Bibelen fortælles det at påskemorgen, da kvinderne går ud til graven, som de finder tom – det er den første dag i ugen.

Vi er så vant til at tænke søndag som den sidste dag i ugen. Lørdag og søndag er den ofte længe ventede weekend - ugens afslutning. Men skabelsens morgen, den første dag overhovedet, det var en søndag. Og det var også på en søndag, at livet blev til igen, efter Jesus døde på korset. Derfor holder vi – i princippet – hviledag, en glædens dag, på ugens første dag om søndagen i stedet for om lørdagen. I stedet for at hvile os og glæde os som belønning efter ugens strabadser, så får vi altså sådan en dag, FØR vi har fortjent den. Det er helt grundlæggende for kristendommen: at vi får uden at have fortjent.

Den første dag i ugen. Det dufter af friskhed, af mulighed, af skønhed. Det var nu ikke i den stemning, disciplene var forsamlede den allerførste påskedag. De troede, at det sidste blad i bogen var vendt. Kladdehæftet var lige til at kassere og smide hen i en krog. Laset, trampet på og fuld af røde streger.

Men gennem skuffelsens, håbløshedens og skammens lukkede døre kommer den opstandne til dem med ordene: ”Fred være med jer.” Og han blæser ånde i dem, så de ikke alene selv får, men også kan være med til at give andre nye begyndelser. At vi skal møde skuffelser, at vi skal miste, og at vi også selv en dag skal dø, skal ikke få os til at vende os væk fra livet. Jesus gik ikke bare ind i døden for at kunne møde os der. Han gik igennem den og så mange andre lukkede døre for at kunne møde os i livet. For at slå følge med os, som stadig og hele tiden er på vej.

Også i midt vores egen tvivl og krav om håndfaste beviser lyder hans ”Fred være med jer.” Og i det ligger løftet om, at han ikke kigger bagud på alt det, som er mislykkedes for os. Alt det som er forkert, og som vi har fortrudt. Der rynkes ikke bryn og løftes ingen pegefingre. Der sættes ingen røde streger i vores plettede, krøllede, misbrugte liv. Nej, for det er den første dag i ugen, fuld af nye, friske muligheder. Værsgo – prøv igen!

Glædelig påske!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce