Annonce
Bjerringbro Avis

Påske med ’coronafeber’: Udsigt til forår med mange bolighandler

Ejendomsmægler og indehaver af Home Bjerringbro, Peter Mortensen, har haft en travl vinter. Han forudser at påsken og foråret bliver endnu mere travl. Foto: Christine Krüger Hansen
Boligsalget drev gæk med vinteren, og markedet mangler boliger, men Home Bjerringbro tror på en påske med 'coronafeber' og et forrygende forår.

Bjerringbro: Påsken er normalt det store startskud på boligmarkedet. Marts og april er månederne, hvor boligsælgerne har allermest travlt med at sætte til salg, og hvor køberne for alvor kommer ud på boligjagt.

Men i år er sælgerne og køberne allerede godt i gang, for vinteren har nemlig været usædvanlig travl, fortæller ejendomsmægler og indehaver Peter Stouby Mortensen fra Home Bjerringbro

Tal fra Boligsiden viser, at der er solgt næsten 29.000 boliger i løbet af vinter-månederne. Vintersalget endte med 46 procent flere solgte hjem og fritidsboliger end for et år siden, og i nogle uger var der mere travlt end sommeren 2020.

Så vinteren har i den grad taget forskud på foråret, slår Peter Stouby Mortensen fra Home Bjerringbro fast.


Ja, vores hylder er nærmest tomme. Vi kan tydeligt mærke, at markedet har ændret sig markant, og at der er flere købere end sælgere.

Peter Stouby Mortensen, ejendomsmægler Home


- Det er usædvanligt, forklarer Home Bjerringbro, og det betyder også, at det er et boligmarked i medløb, der indleder ’sæsonen’ med påsken som et symbolsk startskud. Coronaen har bare gjort, at sæson er sat ud af spil i øjeblikket.

Og hos Home render de stærkt, og selv de huse, der har ligget i lang tid, har fået fornyet interesse og bliver solgt.

- Ja, vores hylder er nærmest tomme. Vi kan tydeligt mærke, at markedet har ændret sig markant, og at der er flere købere end sælgere. Vores køberkartotek har også fået en del nye ventende købere, fortæller Peter Stouby Mortensen

Annonce

Mange får salgsvurdering

Home Bjerringbro er ude på mange salgsvurderinger i øjeblikket, men der er også et stort efterslæb. Udvalget til køberne er dykket meget i løbet af et år med corona.

- Danskerne har haft stor købelyst, mens kun få huse har været til salg, og det har fået huspriserne til at stige. Og med den store efterspørgsel, er det et helt rigtigt tidspunkt, hvis man overvejer at sælge sin bolig, for der er rift om dem fra de sultne købere, lyder det fra  Peter Stouby Mortensen.

I home-kæden er salget gået frem med over 24 procent set henover ’coronaåret'.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce