Annonce
Bjerringbro Avis

Pigtrådssucces tåler en gentagelse

Gamle venner, som ikke havde set hinanden i årevis, mødtes til Gunpowder Club Revival. Så der var meget at snakke om. Foto: Sofuz Stenklopp
Over 200 mennesker strømmede til Rødkærsbro og genoplivningen af 1960’ernes Gunpowder Club. Nu arbejdes der på en opfølgning.
Annonce

Rødkærsbro: Der er stadig strøm på musikken i Rødkærsbro. Det blev der sat en tyk streg under lørdag 21. september, da byens populære pigtrådsklub fra slut-60’erne, Gunpowder Club, blev vakt til live. Det skete ved en fest, der samlede mere end 200 mennesker fra hele Danmark - plus enkelte fra udlandet.

Dermed overgik Gunpowder Club Revival arrangørernes dristigste forventninger. Gæsterne var både seniorer, der som unge swingede med i de glade 60’ere, og nutidens unge og yngre.

- Vi fik masser af positiv respons. Og adskillige opfordringer til senere at gennemføre et lignende arrangement. Et ønske, som vi om muligt gerne vil imødekomme, selv om vi fra starten blot havde regnet med en enkelt revival-fest, skriver de tre initiativtagere Bjarne Ellgaard, Søren Peter Cilleborg Jensen og Ole Vestergaard i en pressemeddelelse.

De to førstnævnte var henholdsvis bestyrelsesmedlem og flittig gæst i Gunpowder Club i 1966-67. Ole Vestergaard er præsident for Jolly Roger MC, der lagde lokaler til Gunpowder Club Revival, og hvis medlemmer stod for det praktiske arrangement.

Rox’s spillede masser af gamle hits. Foto: Sofuz Stenklopp
Annonce

Snak og musik

Musikken til lørdagens pigtrådsbal bestående af blandt andet gamle 60’er-hits, blev leveret af to bands, Souled Out og Rox’s samt guitaristen Alvin Kjærsgaard Sørensen, der alle fik velfortjent hyldest af det danseglade publikum for deres genoplivning af de gamle hits.

Ud over musikken fra dengang genlød lokalerne også af høj snak og gode grin.

- Mange seniorer havde ikke set hinanden, siden de gik til pigtrådsbal i Gunpowder Club. Så der var naturligvis mange minder og fælles oplevelser, som lige skulle genopfriskes. Det blev en herlig, nostalgisk aften med knævren som ved et soldater-jubilæum eller en fætter-kusinefest, siger Bjarne Ellgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

En aften om P.E. Eriksen

Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce