Annonce
Bjerringbro Avis

Populær jazztrio spiller i Grønbæk Kirke

Willy Egmose Trio spiller i Grønbæk kirke den 15. juli. Pressefoto
Annonce

Grønbæk: Onsdag den 15. juli slår Grønbæk Kirke dørene op for en koncert med den eftertragtede jazztrio, Willy Egmose Trio.

Trioen har - med skiftende besætning - været på banen siden starten af 1970’erne. En stor del af trioens publikum finder man i danske kirker, idet Willy Egmose (klaver), der har været ansat som organist ved Skjern kirke 1968 – 2014, benytter salmemelodier som et af sine favoritemner. Egmose har selv komponeret flere salmemelodier, hvoraf to er blevet optaget i Den Danske Salmebog 2003.

Spillestilen i trioen er mainstream inspireret af pianister som Monty Alexander, Jan Johansson og ikke mindst Oscar Peterson samt af bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen. Trioen har holdt koncerter i hele landet og turneret i Sverige, Norge, Estland, Tyskland og Kina. En enkelt LP og en lang stribe cd’er er det også blevet til.

Da det er 39 år siden, at Willy Egmose dannede sin jazz-trio, mener han, at nu er det tid at stoppe, og Grønbæk Kirke bliver et af de sidste steder trioen spiller, inden de takker af.

Efter tidens gældende retningslinjer er der plads til 75 – 100 lyttere til koncerten i Grønbæk kirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce