Annonce
Bjerringbro Avis

Provsten får ridderkorset

Provst Bjarne Markussen har fået tildelt Ridderkorset. Privatfoto
Bjarne Markussen blev overrasket midt i arbejdsdagen
Annonce

Bjerringbro: Provst Bjarne Markussen har netop fået tildelt ridderkorset og er dermed blevet ridder af Dannebrog. Selv om han på forhånd havde svaret på, om han var indstillet på at modtage ordenen - som man skal, så var det dog en overraskelse, da biskop Henrik Stubkjær forleden dukkede op på provstikontoret i den tidligere præstebolig på Nørregade i Bjerringbro, som nu kaldes Kirkehuset.

- Jeg var i gang med at godkende en transaktion, som led i mit daglige arbejde, da døren gik op, og biskoppen kom ind på kontoret ledsaget af min kone, min sekretær og en kollega. Så var vi i alt fem personer, og så var der jo ikke plads til flere, hvis vi skulle overholde forsamlingsforbuddet - og det skal vi, fortæller provsten.


Jeg var i gang med at godkende en transaktion, som led i mit daglige arbejde, da døren gik op, og biskoppen kom ind på kontoret ledsaget af min kone, min sekretær og en kollega.

Bjarne Markussen, provst.


-  Biskoppen holdt en tale og sluttede af med ”Tillykke med at du nu er slået til ridder af Dannebrog.” Biskoppen overrakte mig ridderkorset med diplom og diverse skrivelser samt en buket blomster, tilføjer han.

- Hjertet sad oppe i halsen på mig, og jeg følte mig rørt og dybt taknemmelig over, at en sådan ære blev vist mig. Normalt får man i en forbindelse med sådan en lejlighed mulighed for at  komme i audiens og takke dronningen, men i øjeblikket er der jo lukket på grund af corona-restriktionerne. Men hvis  jeg en dag får mulighed for det, vil jeg nævne, at det er et privilegium at være provst i en by og på en egn, hvor der er så mange engagerede præster, menighedsråd, ansatte og frivillige, siger Bjarne Markussen efter overraskelsen forleden.

Provstens sekretær var om formiddagen blevet varslet om biskoppens besøg, og hun havde gjort klar med champagne og glas. Selv sad han i en gammel striktrøje, men af hensyn til fotografen fik han i en fart klædt om til noget mere passende.

Bjarne Markussen har været provst i Viborg Østre Provsti siden 2013, fra 2013 til 2018 var han også sognepræst i Højbjerg-Elsborg Pastorat. Siden 2018 har han også været sognepræst i Bjerringbro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Orgelkoncert i Bjerringbro Kirke

Bjerringbro Avis

Grønne sunde spirer er sagen

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Annonce